Rådgivning 70 23 27 50

Her
Helene Bilsted Probst

”Vi skal gøre op med stigmatiseringen af psykisk sygdom og få talt mere og mere åbent om det. Både den enkelte, der personligt eller som pårørende rammes, og bredere i samfundet. Stigmatiseringen gennem mange år har været medvirkende til, at psykiatrien ikke har fået den samme opmærksomhed som andre områder. Det skal vi ændre. Psykisk sygdom er en folkesygdom, alle kan blive ramt af," siger Helene Probst.

Helene Probst: Mere dialog og åbenhed er en del af recepten

SINDbladet

Portræt: Få i Danmark har så detaljemættet et overblik over og indblik i psykiatriens udvikling de seneste årtier som Helene Probst. Hun stod i 2022 som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen bag det omfattende faglige oplæg til 10-års-planen for psykiatrien. Dertil er siden kommet personlige erfaringer som pårørende til en datter, ramt af psykisk sygdom. Helene Probst, der er blandt talerne på SINDs kommende Frivilligkonference, peger på mere åbenhed og mindre stigmatisering som en af de vigtige løftestænger for danskernes psykiske sundhed.

Af Henrik Harring Jørgensen

I ugerne op til folketingsvalget 2022 var mediernes omtale af psykiatrien mere end fordoblet sammenlignet

Denne artikel er fra SINDbladet november, som du kan læse her.

med forrige valgkamp. Tilsvarende stod psykiatrien meget højt på den politiske dagsorden. En af årsagerne var indsatsen fra Helene Probst og andre, der var involverede i det detaljemættede faglige oplæg til 10-års-planen for psykiatrien. Helene Probst er en af de talere, som den 16.-17. september inspirerer deltagerne i SINDs årlige Frivilligkonference.

Det faglige oplæg beskrev indgående udfordringerne i indsatsen for at løfte danskernes mentale sundhed og for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser. Det detaljerede og flere steder dystre øjebliksbillede af ofte utilstrækkelige indsatser blev suppleret med langsigtede og konkrete anbefalinger af prioriteringer, som alle de politiske partier siden har navigeret efter. Helene Probst sad som daværende vicedirektør i Sundhedsstyrelsen for bordenden i det omfattende arbejde med oplægget.

Hun har bl.a. også været involveret i udviklingen af landsindsatsen EN AF OS og i arbejdet med 2013-rapporten fra den daværende regerings udvalg om psykiatri. Desuden har den 50-årige læge og speciallæge, der også har en master offentlig ledelse, tidligere i karrieren arbejdet i psykiatrien. Hun beskriver danskernes psykiske sundhed som en hjertesag, der altid har ligget hende meget på sinde.

Stigmatisering

Viften af værktøjer, den erfarne læge og embedsmand mener, der skal til for at vende udviklingen, er bred og uden lette løsninger. I oplægget peges på en lang række indsatser og anbefalinger. Stigmatisering er et af de emner, som Helene Probst især vil tale om på SINDs frivilligkonference.

Stigmatisering og selvstigmatisering bremser kendskabet i den brede befolkning til, hvor almindeligt det er

Ensomhed og psykiske udfordringer

  • SINDs landsdækkende telefonrådgivning på 70232750 er en af de organisationer, du kan kontakte, hvis du mærker ensomhed eller psykiske udfordringer. Vi har også lokale tilbud. Se mere her.
  • SIND har lokalafdelinger, besøgsvensaktiviteter og andre tilbud i flere kommuner. Se mere her.
  • Du kan også starte med at deltage i et arrangement sammen med de nærmeste SIND-frivillige. Se mere i vores aktivitetskalender og i oversigten over tilbud på vores hjemmeside.
...

at have en psykisk lidelse, fordi vi i Danmark hidtil har talt for lidt om psykiske udfordringer. Fx fordomme, manglende viden og frygt for andres reaktioner kan stå i vejen for, at den enkelte, der personligt eller som pårørende er ramt af psykisk sygdom, oplever de muligheder, tilbud og relationer, man ønsker.

”Vi skal gøre op med stigmatiseringen af psykisk sygdom og få talt mere og mere åbent om det. Både den enkelte, der personligt eller som pårørende rammes, og bredere i samfundet. Stigmatiseringen gennem mange år har været medvirkende til, at psykiatrien ikke har fået den samme opmærksomhed som andre områder. Det skal vi ændre. Psykisk sygdom er en folkesygdom, alle kan blive ramt af. Børn, unge og ældre. Det kan også blive virkelighed for dig. Hvis flere forstår det, så bliver psykiatrien i højere grad synlig og prioriteret i fremtiden. Psykisk sygdom er et område, der skal prioriteres lige så højt som fysiske sygdomme,” siger hun.

Pårørende

Helene Probsts indgående arbejdsmæssige kendskab til psykiatri og psykiske lidelser fik efter arbejdet med oplægget til 10-års-planen en personlig dimension, da hun pludselig selv stod i rollen som pårørende:

”Under et år efter arbejdet med oplægget oplevede jeg, at mit eget barn blev syg med en alvorlig depression. Det var en voldsom oplevelse. Især for hende, men man bliver også ramt som pårørende, hvor det bliver svært at være forælder. Som mange andre, der debuterer i samme situation, så jeg først indad, bebrejdede mig selv og tænkte, om jeg mon kunne have gjort noget anderledes? Det overraskede mig, at stigmatiseringen også kom ind i mit liv. Jeg fortalte i første omgang kun meget få om vores oplevelser. Men vi skal turde tale åbent om psykisk sygdom og om, hvordan det er at være forælder til et barn med en psykisk sygdom. Også det, at man kan komme ud på den anden side og blive rask, er vigtigt at få sagt. På den måde vil vi opdage, at der er mange andre, der har været igennem det samme, og det bidrager til afstigmatiseringen.”

Unge

Helene Probst fremhæver, at unge ofte har en anden tilgang til psykisk sygdom end de øvrige danskere.

”Nogen mener, at vi i Danmark de seneste år er blevet bedre til at tale om psykisk sygdom. Det, tror jeg, er rigtigt. Men det er mest unge, som bærer den udvikling. Unge er ikke så bange for dialogen, de ser anderledes på psykiske lidelser og har mindre berøringsangst. Også min egen datter var meget åben i sin omgangskreds, hvilket medvirkede til, at flere mødte hende med omsorg og håb. Unge taler mere åbent om deres udfordringer og er bedre til at fortælle hinanden, hvordan de har det. Jeg tror på ungdommen,” smiler Helene Probst.

Helene Probst

  • 50 år, uddannet læge og speciallæge samt en master offentlig ledelse
  • Tidligere lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland og før det vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, hvor hun havde arbejdet i forskellige roller siden 2012.
  • Tidligere i karrieren har Helene Probst bl.a. været reservelæge i psykiatrien.
...