Rådgivning 70 23 27 50

Her
Simon Skov - foredrag om ensomhed - SIND Frederiksberg 2024

Ensomhed: Mange aktiviteter denne uge

Du kan i adskillige byer deltage i måltidsarrangementer i forbindelse med ”Danmark spiser sammen”. Dertil kommer tema- og debatmøder. Fx 24. april kl. 17.00-19.00 hos SIND Frederiksberg: Kom og hør, hvordan Simon brød ud af ensomheden. Få indflydelse på SINDs kommende aktiviteter.

SIND er en af de flere end 80 organisationer i Folkebevægelsen mod ensomhed. I  uge 17 inviterer organisationer i hele Danmark til måltidsarrangementer, hvor du er meget velkommen til at deltage. Ambitionen er at gøre det lettere at møde nye mennesker og komme ud af ensomheden. Du kan se nogle af de forskellige foreningers arrangementer her. Mange foreninger og organisationer anvender ikke arrangementskalenderen, men omtaler kun lokalt, så det kan også være en ide at kigge i sociale medier og ugeaviser efter arrangementer i netop dit lokalområde. 

Hør Simons historie 24. april på Frederiksberg

Hos SIND kan du fx deltage i måltidsarrangementer i Nykøbing Mors 22. april samt i Næstved og Vojens (med transportmulighed fra Haderslev) 24. april. Dertil kommer andre aktiviteter sammen med andre i landsforeningens forskellige lokalafdelinger. Du finder din nærmeste SIND-lokalafdeling her. Fx afholder SIND Frederiksberg 24. april kl. 17.00-19.00 temamødet ”Giv ensomheden baghjul”. Her kan du bl.a. høre, hvordan 28-årige Simon (billedet) brød ud af ensomheden. Som barn måtte ingen se hans ensomhed. Derfor gemte han sig på skolens toiletter. I dag giver Simon håb til andre, der føler sig ensomme. For der er mange veje ud.

SIND Frederiksberg har netop søsat en ny indsats med fokus på tilbud, der forebygger ensomhed. Ved temamødet får du desuden:

  • Indsigt i ensomhedens selvforstærkende natur.
  • Mulighed for at deltage i verdens sørgeligste quiz.
  • Mulighed for at præge SIND Frederiksbergs nye tilbud.

Du kan læse mere om arrangementet her. Tilmelding senest 22. april via dette link eller mail: kultur.frb@sind.dk. I kalenderen på vores hjemmeside kan du læse om SINDs arrangementer i andre byer.