Jule-guide: Slap af og gå efter hyggen

Af Jacob Schneider, journalist

Hjerternes fest kan føles pinefuld, når der er psykiske udfordringer hos en selv eller ens kære. Kommer alle nu helskindede gennem stegen? Har vi købt en gave, der ikke bringer dårlige minder eller skuffelser frem? Bliver det nu tilpas magisk for ungerne? Skal jeg nævne fasters sygdom? Bryder hun sammen midt i det hele?

Samtidig er der masser af ritualer forbundet med den helt perfekte jul: Den aften på året, hvor alting spiller og stjernerne funkler om kap med lækkerierne på bordet og forventningsfuld latter.

Nyd hinanden

Men sådan er virkeligheden sjældent. Hverken i familier med eller uden psykisk sygdom, mener Sara Dunn, som er psykolog og til daglig besvarer opkald til SINDs telefonrådgivning i Aarhus. Hun synes selv, at julens idealer er pumpet op som en flæskesteg af den billige slags:

"For mig er en god jul, at der er en god stemning. Så er jeg egentlig ligeglad med formerne. Det vigtigste er, at alle nyder hinandens selskab. At det er rart at være samlet og hygge. Mange er pressede over and og flæskesteg og medisterpølse og det helt rigtige julepynt - alt skal være hjemmelavet, og man har stået i køkkenet hele dagen. Det kan jo blive stressende, hvis der ikke er så meget overskud. Så bruger man en masse kræfter på de forventninger uden at leve op til dem alligevel, og så bliver man skuffet. Det sker jo altså også i mange familier uden psykiske udfordringer," siger Sara.

Man skal heller ikke bare ignorere problemer og lade som om, alt er fryd og gammen. Men en person med psykisk lidelse skal i hvert fald ikke skamme sig over, at de måske har det skidt midt i den store højtid, pointerer rådgiveren:

"Det er altså også okay, at der er en, som ikke har det godt. Så længe vedkommende har det godt med rammerne, så det bliver den bedst mulige jul. Alt behøver ikke at være glæde - det er et meget stort krav at stille."

 

Dæmp forventningerne

Sara fortsætter:

"Man skal nok også prøve at sænke forventningerne til hinanden. Både en syg og de pårørende vil så gerne være på og kæmpe for det: 'En, to, tre: Hyg!' Det bliver nemt lidt kunstigt. Er der en, som har det bedst med at sidde og være lidt stille, så er det også fint. Spørg hinanden på forhånd, hvordan I hygger jer bedst i selskabet. Vi kan gøre os alle mulige fantasier om, hvad andre har brug for, men de bedste svar får man nu engang ved at gå til kilden og spørge. 

Byt rundt på tingene, hvis det passer bedst. Hvis der er børn i huset, hvorfor så ikke danse om træet først, hvis det fungerer bedre?"

Okay at trække sig

Samtidig er alle ikke tvunget til at deltage i alt det, man måske har været vant til tidligere. Praktiske aftaler om, hvem der henter og bringer og hvornår man har lyst til hvad kan være en stor hjælp, forklarer psykologen:

"Det behøver jo heller ikke være sådan, at man møder op klokken fem, og så skal man død og pine blive til efter juletræ og gaver og pakkeleg. Det er helt ufarligt, hvis man siger, at man gerne vil være med til nogle af punkterne. Det er helt okay at tage hjem eller trække sig lidt tilbage. Så ved alle det på forhånd, det har været hyggeligt og den syge er ikke blevet stresset. Man kan sagtens finde et godt kompromis.

Det er også rigtig fint, hvis man kan have et værelse, hvor en syg kan holde en pause, hvis det bliver nødvendigt. Hvis der er børn, kan det jo godt være lidt hektisk at sidde i. Så behøver folk ikke at blive bekymrede eller utilpasse, og man undgår, at stemningen bliver anspændt."

Juleaften er heller ikke en fiasko, hvis en i selskabet får nok undervejs, siger Sara:

"Og skulle det så ske, at en person pludselig ikke kan mere, selv om det ikke lige var det, man havde regnet med, så arrangerer man bare at køre der - i stedet for at vedkommende skal sidde og lide sig igennem juleaften. Det er rigtig rart at vide, at man kan trække nødbremsen når som helst, hvis det er det, man føler for."

Lad sygdommen ligge

Alle i lokalet ved formentlig udmærket, at der er nogen, som ikke er på toppen. Derfor er Saras råd, at man undghår at bringe sygdom på banen, hvis aftenen skal være rar for alle:

"Jeg synes ikke, man skal tale om sygdom. Det er hverken hyggeligt for den, der er syg, eller for de pårørende. Man skal ikke lade som om, det ikke eksisterer, fordi det er et farligt emne, man skal bare have fokus på det, der giver glæde.

Der er sikkert masser af snakke om det på andre tidspunkter i løbet af året, det skal bare ikke definere samværet juleaften. Kom væk fra rollerne som syg og pårørende og nyd den relation, I også har: Mor og datter eller hvad det nu er," siger hun.

Alene eller fælleshygge?

Ensomhed er mere udbredt blandt folk, der er udsat for psykisk sygdom. Og det er stadig et tabu. Men også her er der forskellige muligheder, lyder det fra Sara Dunn:

"Ja, den gør ondt. Men man må prøve at komme til en accept af, at ens juleaftener er anderledes. Så må man finde ud af, om man slet ikke gider at have med det julehalløj at gøre, fordi det gør en ked af det. Så kan man sætte en fed Netflix-serie på og bestille noget takeaway, eller hvad der nu fungerer. Man kan også prøve at skabe julehygge omkring en selv og måske købe et andebryst.
Ellers kan man jo søge fællesskaber med andre, der også er alene juleaften. Jeg ved godt, det kan være enormt udfordrende for mange med psykisk sygdom. Men der er flere steder, hvor der bliver holdt juleaften, som man kan melde sig til.
Den gode jul er ikke nødvendigvis som i de film, vi ser, i familiens skød og så videre. Det er et urimeligt glansbillede, vi har stillet op. Man kan sagtens have en hyggelig jul med alle mulige andre mennesker. Det er jo egentlig det, julen handler om, ikke?"

SINDs telefonrådgivning er åben hele december og sidder klar, hvis du har brug for et godt råd. Ring 7023 2750.