Rådgivning 70 23 27 50

Her

Nyhedsbrev for dig, der er aktiv i SIND

Vær med til at sætte psykiatrien på den politiske dagsorden | Fakkeloptog for psykiatrien - Randers | Fakkeloptog for psykiatrien - Viborg | Bliv medlem for 100 kroner - sidste chance

Vær med til at sætte psykiatrien på den politiske dagsorden

Skal du med fredag den 1. juni 2019, når "Happening for psykiatrien" finder sted på Christiansborg Slotsplads? Fem privatpersoner har taget initiativ til arrangementet, som har til formål at råbe politikerne op, så psykiatrien kan komme på finansloven.

På programmet er en række talere fra folk, der har forskellig erfaring med psykiatrien; folk med psykisk sårbarhed, pårørende, fagfolk, NGO'ere for blot at nævne nogle stykker.

På selve dagen vil der være to paneldebatter, hvor en lang række folk inden for psykiatrien deltager. Hele programmet kan du se på Facebook, hvor der er oprettet et event.

LINK TIL EVENT

Arrangementet finder sted fra klokken 12.00 til klokken 16.00 på Christiansborg Slotsplads i København. Kommer du langvejsfra, kan du finde transportgrupper på Facebook, der arrangererer transport til København.


Fakkeloptog for psykiatrien - Randers

Det er ikke kun i København, der bliver gjort opmærksom på psykiatrien. Også i Randers, ønsker borgerne at sætte fokus på psykiatrien inden folketingsvalget den 5. juni.

SIND Randers Lokalafdeling har arrangeret et fakkeloptog den 2. juni 2019. Fakkeloptoget starter ved Psykiatriens Hus i Randers klokken 19.00 og går med fakler i samlet flok til Rådhustorvet.

På Rådhustorvet vil der være taler fra både privatpersoner og politikere. Blandt de fremmødte kan nævnes Karin Dyhr og Kirsten Kallesøe, der begge er tidligere psykiatribrugere. Derudover vil der komme politikere fra de fleste politiske partier. Aften sluttes af i godt selskab med Rebold Band.

Arrangementet er en god lejlighed til at høre, hvad politikerne vil gøre for psykiatrien samt give psykiatrien en stemme, så den kan blive opprioriteret på den politiske dagsorden.

LINK TIL EVENT


Fakkeloptog for psykiatrien - Viborg

Også i Viborg ønsker borgerne at give sin stemme til kende, når det gælder psykiatrien. Den 2. juni 2019 vil der ligeledes være et fakkeloptog, der har til hensigt at sætte psykiatrien på den politiske dagsorden.

Fakkeloptoget starter ved Sct. Mathias Port (for enden af gaden) i Viborg klokken 19.00. Uanset om du er pårørende, (tidligere) patient af psykiatrien, behandler, pårørende eller privatperson, der er er utilfredse ned, at psykiatrien og Danmarks mentale sundhed ikke er en prioritet i valgkampen, er du velkommen til at komme og vise din støtte til psykiatrien.

Der vil også være talere fra blandt andre politikere fra Enhedslisten, Alternativet, SF og Venstre.

LINK TIL EVENT


 

Bliv medlem for 100 kroner - sidste chance

Så er det ved at være sidste udkald for at bruge SINDs valgkampstilbud om at blive medlem af SIND til spotpris. Fra valgkampen blev udskrevet til dagen for folketingsvalget har du mulighed for at blive medlem af SIND til kun 100 kroner for resten af året.

Samtidig modtager du den senest redigerede udgave af "Håndbog for psykiatribrugere" - et uundværligt opslagsværk, der er forfattet af SINDs landsformand, Knud Kristensen, og juraprofessor Ellen Margrethe Basse.

Du kan benytte tilbuddet ved enten at melde dig ind via SINDs hjemmeside eller ved at kontakte din lokale bestyrelse. Oversigten over lokalafdelinger finder du ligeledes på SINDs hjemmeside.

Så kom ind i kampen og giv psykatrien en stemme. Jo flere vi er, desto stærkere står vi. 

XXX

Kort over Danmark

SIND har lokalafdelinger over hele landet. Find din nærmeste lokalafdeling her.