Rådgivning 70 23 27 50

Her
Børn med angst

Set i SINDbladet: Du er ikke curling, fordi du hjælper dit barn!

SINDbladet

Denne artikel er fra SINDbladet juni: Lad os en gang for alle slå hul på myten om, at du er curling, fordi du hjælper dit barn

Af Smilla Lynggard, forfatter og rådgiver

Her kan du læse SINDbladet som PDF

Opdragelse har aldrig før været så omdiskuteret et emne som nu. Alle har meninger om og holdninger til, hvad du må, og hvad du ikke må – det er lige fra bedsteforældre til pædagogen og til damen i supermarkedet.

Men i alt dette går noget meget vigtigt tabt. Nemlig dig og dit barn. For alle dem derude, som har en

holdning, og som slynger om sig med begrebet curlingforældre, kender hverken dig eller dit barn og har ingen anelse om, hvad I står i. De mange stemmer fra nær og fjern sniger sig ind på dig og kan skabe tvivl og uro. Og de kan ende med at fjerne dig fra din meget vigtige fornemmelse og intuition, der fortæller dig, hvad der er bedst for lige præcis dit barn.

Lad os lige slå fast, hvad curling-begrebet handler om. Det handler om at fjerne alle udfordringer og bump på vejen, så barnet bliver forskånet for enhver udfordring og går gennem livet med troen på, at der aldrig vil ske noget skidt. Det skal vi selvfølgelig ikke gøre. Men mange af de forældre, som bliver beskyldt for at være curlingforældre, er i virkeligheden hjælpsomme. Og hjælpsomhed er noget andet.

Dit barn har dage, hvor det har ekstra meget brug for dig og din hjælp. Barnet har dage, hvor det har brug for at blive mødt, forstået og rummet. Når du opfylder det behov for dit barn, gør det dig ikke til en

Børn med angst

Vi i Foreningen for børn med angst hører ofte fra forældre, at de bliver betragtet som curling mor eller far, fordi de hjælper deres børn og støtter dem, når de har det svært.

Jeg selv har ofte fået bemærkninger fra omverden i løbet af mine børns opvækst, når jeg har taget hensyn til dem på grund af deres psykiske udfordringer. Fx bemærkninger om, at jeg ikke lærte dem at tage ansvar, og at jeg ikke var konfronterende nok. Det gjorde, at jeg endte med at være i tvivl om min egen intuition og følte mig forkert som mor.

Det kan være svært at være i, derfor har vi inviteret ­forfatter og rådgiver Smilla Lynggaard til at reflektere med os om begrebet
curling forældre.

/Mia Kristina Hansen, ­formand for SIND og for Foreningen for børn
med angst

...

curlingforælder, det gør dig derimod til en hjælpsom og kærlig forælder. Vi glemmer ofte at fokusere på alt det, dit barn lærer ved at have forældre, der hjælper. Dit barn lærer nemlig, at mor og far har min ryg, når tingene bliver svære.

Det tætte bånd af rummelighed, kærlighed og tillid, som du har med dit barn, er unikt. Derfor er din vigtige opgave som forælder at finde et super power-skjold frem, som parerer mod andres ord og meninger om, hvad du burde og ikke burde gøre. For al den støj, du får på din sender fra de mange stemmer derude,

betyder, at du til sidst ikke kan høre din egen stemme. Og det er i sidste ende den allervigtigste stemme at lytte til.

Så stol på dig selv og din mavefornemmelse. Sig tak til ”gode råd”, men tag kun det, du kan bruge, og lad resten fare, gå videre i livet og gør det, der føles rigtigt for dig og dit barn!

Bøger af Smilla Lynggard:

  • Slut fred med dit viljestærke barn og dig selv! (2017)
  • En vellykket familie – er sjældent særlig køn! (2019)
  • Dit viljestærke barn. Mere ro, færre konflikter (2022)
  • Alle er udgivet på Forlaget Lyng. Se mere på
    www.smillalynggaard.dk

...
Foreningen for børn med angsts logo