Naturen i Thy har hjulpet Ellen med at finde ro, når hun kobler af. Her er vi dog på Amager Fælled.
Set i SINDbladet: Ellen slog op med mobilen: "Det er ok at have en lortedag"
Musikeren ELBA har fået nok af perfektions-ræset på de sociale medier, som flimrede nedover mobiltelefonen konstant. Hun gik ned med stress, inden hun trak stikket på mobilen og kom til sig selv. Nu håber hun, at hendes sange kan hjælpe andre unge med at kaste et kritisk blik på de kunstige glansbilleder, vi bombarderes med hele tiden.
Af Jacob Schneider, journalist
Sangerinden ELBA alias Ellen Østervig Bathum er gennem de seneste par år blevet en etableret dansk popkunstner og har haft flere hits på blandt andet P3, hvor hun var den mest spillede i 2020 og blev nummer et på radiokanalens 'upcoming'-liste. Hun har stået på scener som Roskilde Festival 2019, Alive Festival og Spot Festival. Numre som '700 Angels', 'Sirens' og 'Meryl Streep' er gået rent ind, og ELBA stræber nu målrettet mod poptronen.
"Jeg har jo arbejdet mod det hele mit liv, så jeg føler egentlig, at jeg har planlagt det. Så altså, hvorfor har de da ikke set det noget før?," lyder det på klingende jysk med et beskedent grin.
"Men jeg er da ok taknemmelig for, at der er sket så mange gode ting for mig," smiler hun.
Altid online
Trods successen måtte ELBA holde en pause fra både studier og musikken, da presset fra mobiltelefonen, branchen og i særdeleshed de sociale medier blev for overvældende. Ellen gik ned med stress, men sangskrivningen hjalp hende. På singlen 'Fading In And Out' satte ELBA ord på det stigende problem, at unge føler sig pressede af deres mobiltelefoner: Forventningen om, at man konstant er tilgængelig 24/7 og følelsen af, at man går glip af noget vigtigt, hvis man ikke er online hele tiden.
"Det er en break-up sang til telefonen. Jeg skrev den umiddelbart inden, at jeg gik ned med stress. Jeg gik ind på Spotify for kunstnere og kunne se, hvor mange der lytter til mig - lige nu. Nul? Ok, perfekt... Hvor mange liker mig på Instagram lige nu? Det er der ingen, der gør. Super! Ergo er jeg jo ligegyldig, et nul.
Jeg fik sat lighedstegn mellem, hvor mange der kan lide mig lige nu og her, og den person, jeg var. Det var enormt usundt for mig, og jeg har simpelthen endnu ikke knækket koden til, hvordan jeg kan være på sociale medier uden at det bliver pisse-usundt. Kun at jeg skal slukke min telefon, lægge den fra mig. Det er det eneste, der hjælper mig, og det er derfor, jeg skrev den sang. Gennem den ‘slog jeg op’ med min telefon," forklarer Ellen, som er født og opvokset i Thy.
Musikalsk thybo
Ellen startede med at spille klaver og synge omkring seks års-alderen, hun har krydset musikalske klinger med både harmonika, tværfløjte, violin og kontrabas, gået på Musikalsk Grundkursus (MGK) på Holstebro Musikskole og så musikkonservatoriet i Esbjerg. At hun skulle være noget ved musikken, har hun aldrig været i tvivl om:
"Jeg fandt nogle gamle noter fra 6. klasse i går, hvor jeg havde skrevet: 'Jeg hedder Ellen, kommer fra Thisted, min store drøm er at blive sanger. Det er ikke realistisk. Jeg vil gerne på konservatoriet, det er lidt realistisk.' Så det har altid været målet: En lysende drøm om at stå på en scene på fuld tid og leve af at skabe og være kreativ.
Jeg voksede op med alle mor og fars plader. 'Greatest 80'er hits', som alle hjem nok har haft: Michael Jackson, Kim Larsen, ShuBiDua, Anne Linnet, Sanne Salomonsen og sådan noget. Den første plade, jeg selv ville høre og downloade på min iPod, det var Stevie Wonders 'Songs in the Key of Life'.
Jeg startede med at skrive meget rockede, soulede og r'n'b-agtige ting, men undervejs er jeg blevet inspireret af dem, jeg har samarbejdet med. Min plade, som udkommer til januar, bærer præg af Asger Nordtorp, som har bidraget med et sanseligt tekstunivers, og Søren Buhl, som har tilført et indie-rocket og elektronisk univers.
"Det handler meget om at acceptere sin situation. Det er ok, at man nogle gange bare har det ad helvede til."
Alle mine tekster tager udgangspunkt i oplevelser fra mit liv, nogle nedslag, som har undret mig. Hele den nye plade handler om sociale medier versus natur, digitalt mod organisk... Der er så meget at hente i de modsætninger, som en paraply, der breder sig ud over hele livet," fortæller Ellen.
"Udfordringer? Tja, det ved jeg egentlig ikke. Det har jeg ikke tænkt på i forhold til min musikalske rejse. Sådan tror jeg ikke, min hjerne fungerer," skraldgriner Ellen og tilføjer:
"Men en helt stor udfordring har da været corona."
Ok at trække stikket
Musikeren har tit haft følelsen af, at kravene - ikke mindst til hende selv - tårnede sig op, og så har hun taget en pause, fortæller hun:
"De sidste tre år har jeg med jævne mellemrum lukket ned for al aktivitet i en uge ad gangen, når det blev for meget. Det gjorde jeg også her for et år siden, men jeg blev ved med at føle mig nedslidt. Som om jeg arbejdede ud i ingenting. Der var noget, der var helt anderledes og 'off', og jeg kunne mærke stresssymptomer, fysisk og mentalt. Det var lige op til en turné med 13 koncerter, og jeg har aldrig før i mit liv aflyst en koncert. Jeg har helt i vildrede. Først aflyste jeg de tre, men det var ikke nok, og så aflyste jeg de sidste ti.
Jeg droppede mobilen og mails, og det hjalp enormt meget. Det hele ud i udstrakt arm, så jeg ikke følte ansvar for noget som helst. Der var nærmest ingen, der kunne komme i kontakt med mig. Jeg lavede et opslag på Facebook om, at nu trak jeg stikket. Og det gav faktisk kun positive reaktioner. Blandt andet at det var godt, at jeg italesatte det, for det har vi brug for," husker Ellen.
Men let var det ikke:
"Jeg meldte mig lidt ud af mit eget projekt i fire-fem måneder. Bortset fra, at jeg skrev nogle sange om de her oplevelser undervejs. Langsomt begyndte jeg at vende de negative tanker til noget nyt. At starte på en frisk. Altså, når folk liker - eller ikke liker - betyder det ikke nødvendigvis, at jeg ikke er noget værd.
Det handler meget om at acceptere sin situation. Det er ok, at man nogle gange bare har det ad helvede til.
Men det var enormt svært at melde sig ud, for hvad så på den anden side? Det har jeg arbejdet meget med. Jeg har mange veninder, som har andre slags arbejde, som føler sig stressede, hvis jeg siger til dem, at de skal tage nogle dage fri. Det kan de ikke, for så går de jo glip af en masse. Og taber momentum. Det er da også en reel frygt: Hvis man melder sig ud af noget, så er man ikke tilstede, og så risikerer man at miste noget. Man aner ikke, om folk har glemt en på den anden side..."
Jalousi og glansbilleder
I marts i år vendte ELBA så stærkt tilbage efter næsten et års pause og udgav singlen ved navn 'Meryl Streep', som handler om den jalousi, der kan opstå, når man konstant ser hvor fedt alle andre har det, når man scroller igennem Instagram og andre sociale medier. En følelse af ensomhed og at man ikke selv formår noget med sit liv.
ELBA's album 'Teardrops and blind spots' udkommer til januar 2023.
"Den handler om frygten for ikke at være god nok, apropos det her med perfektionskultur. Og det er egentlig pudsigt, for den her plade stiller et kritisk blik på sociale medier, men man kan ikke undgå dem, når den skal markedsføres. Jeg vil bare gerne gøre op med de her perfekte glansbilleder gennem sangene.
Det er så paradoksalt, for hvorfor kan man ikke bare nyde det, man har i hænderne? Bare fordi det går andre godt. Der kommer da mere og mere på de sociale medier, hvor folk gerne vil skrive, at de har en lortedag. Men så er der brugt rigtig meget energi på at perfektionere, hvordan man har en lortedag. Der er et eller andet fucked-up i det. Vi går mere og mere op i at gøre det rigtige hele tiden, frem for bare at gøre noget. Jeg aner ikke, hvor det kommer fra, men sociale medier er helt sikkert med til at forstærke den her følelse af jalousi, når det ser ud til at gå andre godt," påpeger 27-årige Ellen og fortsætter:
"Det er endnu vildere for dem, der er bare seks-syv år yngre end mig. Jeg er nok skånet lidt i forhold til dem: Jeg har ikke haft en iPad, og mobiltelefon fik jeg først i 8. klasse. Sociale medier kan jo også noget godt. For eksempel var det en måde at være sammen på og holde kontakten under corona."
Væk med stress-tabuer
Sangerinden håber nu, at hendes oplevelser gennem sangene kan være med til at skabe en sundere ungdomskultur, hvor færre risikerer at bryde sammen:
"Stress er jo en folkesygdom. Næsten alle kender nogen, der har prøvet det, eller har selv været der. Jeg har ikke oplevet det som et tabu i mine kredse, og det er jo dejligt. Jeg er heller ikke længere i tvivl om, hvornår det bliver for meget for mig, for jeg oplever det fysisk i min krop. Det er ikke særlig rart, men jeg kan til gengæld lynhurtigt sortere de ting fra, som ikke er vigtige. Så jeg kan holde i det lange løb. Det er træls, at man skal derud, men det er godt for mig.
Nogle gange skal man nok også bare opleve, at tingene går helt galt, før det kan blive godt. Det er jo ikke et særlig fedt råd, men altså: Man kan ikke bare sige til en presset teenager, at de skal lade være med at gøre tingene så perfekt, for det vil de altid prøve på. Jeg håber bare, at den aftabuisering, som jeg også prøver at blive en del af med min plade, at flere og flere kan bruge musik og kunst til at føle sig hørt.
Nogle 'buzz-words', vi har hørt her på det sidste, er effektivisering og mere 'lean' arbejdsgange. Vi sammenligner os på det på sociale medier. Jeg tror, der på et tidspunkt kommer et knæk, hvor vi flytter ud, hvor vi ikke gider det mere: Sænker arbejdsniveauet og skruer ned for arbejdstiden. Det håber jeg i hvert fald, at folk vil gøre deres egne ting noget mere. Men om det er muligt...?"
ELBA, 'Fading in and out' (uddrag fra sangtekst)
When you’re out of sight I think of you
You’re making me disconnect from what I believe is true
And it’s so obvious that you’re bad company
But I'm still finding you here in my hand
And you lie there next to me, and you lie to me
So why do I keep letting you feed my doubt?
When I know I know I know I know
You’re so cold and hard and heartless
And basically not good for me
you make me feel so beautiful and worthless
fading in and out of
fading in and out of
this imaginary dream world we build
