Set i SINDbladet: Guide: 5 gode råd fra rådgivningen om samvær med børn i krise
Hvis et barn eller en ung, der er i krise efter ubehagelige oplevelser, har eller får tillid til dig, kan du som pårørende være en vigtig støtte, påpeger SIND Rådgivning.
Af Henrik Harring Jørgensen
Er der kommet et eller flere flygtningebørn og unge ind i dit liv, der har haft ubehagelige oplevelser og mærker tab, savn og traumer? Måske børn, der har fået husly hos dig, eller som du møder via dine egne børn, via foreningslivet eller via dit arbejde?
Læs også fra SINDbladet: Farshad Kholghi: Som flygtningebarn trængte jeg allermest til et kram
Hvis barnet har tillid til dig, kan du blive opfattet som pårørende. Og selvom du måske ikke er uddannet til at rådgive andre, så kan du alligevel bidrage til, at barnet får en god start på vejen videre i livet og – hvis det er nødvendigt – på vejen til professionel hjælp. Børn, der oplever, at de ikke bliver mødt, kan derimod få det dårligere.
SIND Rådgivning har gennem mange år stået bag samtalegrupper og aktiviteter for børn, der er pårørende. Både for danske børn og for nogle år siden for flygtningebørn i forbindelse med et projekt sammen med Røde Kors.
Børn reagerer forskelligt
Rådgivningens leder, Julie Krarup, peger på, at børn reagerer anderledes på kriser end voksne. For voksne fylder reaktioner på kriser typisk hele tiden i tankerne, og de gennemgår ofte de samme typer faser. Børn kan derimod være og reagere meget forskelligt. Ofte går de ind og ud af problemerne – skiftevis spekulerer og leger, hvor de holder pause fra tanker og oplevelser. I begge situationer er det som pårørende vigtigt at være nærværende og at skabe tryghed, lyder anbefalingen.
SIND Rådgivning peger på disse gode råd:
1 Undersøg mulighederne for professionel rådgivning.
Hvis du hverken er psykolog eller psykiater, kan du alligevel hjælpe med andet end professionel behandling. Du kan fx vise omsorg, opmærksomhed og skabe oplevelsen af struktur, ro og tryghed. Opstår alvorligt behandlingskrævende situationer, så er det godt forinden at kende mulighederne. Se mere hos din kommune eller organisationer som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Rådgivning om din egen rolle som pårørende kan du fx få hos SIND (70232750) og tilsvarende organisationer.
2 Se barnet, ikke bagagen. Væsentligst er, hvad barnet har lyst til i situationen.
Spørg, hvad han eller hun ønsker. Et kram? At lege? At snakke? Lad barnet selv bestemme, om og hvornår bekymringer og oplevelser bliver bragt op. Og hvornår det er tid til at lege, hygge eller slappe af. Leg – fx sport eller samvær – er for barnet en pause fra bekymringerne.
3 Lyt uden at levere løsninger. Børn reagerer forskelligt på kriser.
Hvis barnet har fået tillid til dig og åbner op, så lyt og vis, at du forstår bekymringerne. Måske har du en forventning om, hvad der har været værst. Men det kan være noget helt andet, der fylder hos barnet. Børn kan fx føle skyld og skam over at bo godt, mens familiemedlemmer langt fra Danmark lever i store problemer. Så lad barnet fortælle, hvis han eller hun selv tager initiativet. At tegne, mens man taler om familien, kan være godt.
4 Tryghed er vigtigere end de rigtige ord.
Kommer der store reaktioner, så giv plads til dem og husk, at det ikke er alt, som kan tales ned på en eftermiddag. Vigtigst er, at du som voksen kan være i situationen, være rolig og vise omsorg.
5 Erkend, du ikke er ekspert.
Situationen er ny for både dig og barnet, så vejen skal banes, mens I går på den. Tid og tålmodighed er vejen frem.
