Set i SINDbladet: Kom godt i gang med slægtsforskning

Du kan finde patientjournalerne

Kom godt i gang med slægtsforskning – også om mennesker, der er ramt af sindslidelser. Her er værktøjerne, hvis du vil blive klogere på din families historie

Af Stefan Katić. Fotos: Museum Ovartaci og privat.

Min mormor, lægefruen i Rønde, havde en del alvorstunge portrætter hængende i ovale, sorte rammer. Sort-hvide billeder af slægten, mest Løgstørs borgerskab 1890.

Et billede var dog fraværende på væggen: hendes egen svigermor. Hun blev aldrig omtalt. At have en nær slægtning indlagt på et sindssygehospital i en halv menneskealder har været en ubekvem kendsgerning. Væk med den.

Jeg læste om min tipoldemor, Ane Kirstine Jørgensen, født Jensdatter, i slægtsbogen ”Tre slægter fra Rold” fra 1935, og blev nysgerrig på historien. Både på hendes egen skæbne og ikke mindst de reaktioner, omgivelserne har haft på hendes sygdom. Reelt ved jeg ingenting om det.

Lige indtil jeg en dag sidder på Rigsarkivet i København med en arkivkasse med dusinvis af patientjournaler fra Risskov, jeg har rekvireret. Får bladret mig ned til ”3.069. Jensdatter”, som der står skrevet med blyant henover det gule smudsomslag til min tipoldemors journal. Givetvis er jeg den første, der åbner den mappe siden hendes død i 1920. Jeg får scannet det hele på stedet.

Adgang til arkiverne

I mange år anede jeg ikke, at hendes journal eksisterede, og skænkede det heller ikke er tanke, at jeg kunne få adgang til den. Men det kan jeg og alle andre, der vil dykke ned i menneskeskæbner.

Bibliotekets hylder har flere gode bøger om slægtsforskning for begyndere. Også Danske Slægtsforskere har lavet et lille hæfte, det finder du ved at trykke på linket her: ”Ny i slægtsforskning? Hjælp til at komme godt i gang”.

 

Patient nummer 3.069

22 håndskrevne sider i blæk og et par grafer. Det er hele patentjournalen for min tipoldemor Ane Kirstine Jensdatter, som i 42 år var indlagt på Jydske Asyl i Risskov. I år er det 100 år siden, hun døde

3. maj 1920 – mens hele Danmark er ved at finde festtøjet frem for at forberede Sønderjyllands genforening – dør min tipoldemor, Ane Kirstine Jensdatter, på Sindssygehospitalet i Risskov. 78 år gammel og efter 42 års næsten uafbrudt indlæggelse. 

Dødsfaldet er noteret i kirkebogen. I sidste spalte under ”Bemærkninger” står noteret ”Føres bort”, som så er streget ud igen.

Ikke en rettelse, som ser ud af noget i kirkebogens spalter. Men den fortæller noget om familierelationen. Manden hjemme på gården i Himmerland er 20 år efter konens indlæggelse blevet skilt og har stiftet familie på ny. De to voksne sønner er blevet mænd med en vis status.

Har de mon insisteret på at få deres afdøde mor hjem til begravelse og opmærksomhed i landsbykirken i Aarestrup efter 42 års glemsel på sindssygeanstalt? Næppe.

Få dage efter sin død i maj 1920 bliver Ane Kirstine Jensdatter begravet på felt D19 hospitalets kirkegård – opført i hospitalets begravelsesprotokol som nummer 7.041. Hvem mon var tilstede?

I 1952 er der i kirkegårdsprotokollen noteret en ny begravelse på plot D19, så graven må være blevet sløjfet efter 30 år. D19 og resten af hospitalets kirkegård er i dag væk. Nu er der bygget liebhaverboliger på den attraktive grund i Risskov tæt på vandet. So it goes.

”Skælder og holder hus”

”Hun skildres som en stille, ordentlig, fornuftig og dygtig kone, som vel skal være noget hidsig og opfarende, men dog har levet lykkelig sammen med sin mand og givet sine børn en god opdragelse.”

Sådan lyder det i patientjournalen fra sindssygeanstalten i Risskov, også kendt som Jydske Asyl, om patient nummer 3.069 ”Ane Kirstine Jensdatter af Ersted”.

Den 2. september 1878 bliver hun indlagt i en alder af 35 år. Et par uger senere noterer overlægen med sirlig blækskrift:

 ”Var ved ankomsten stærk maniakalsk, hvilken tilstand senere har vedvaret. Hun springer ud af sengen og løber halvnøgen omkring på gulvet, skælder og holder hus, splitter halmmadrassen ad og gør sig urenlig.” (Patientjournal, 18.9.1878)

Indlagt i 42 år

Behandlingen ved sådanne anfald er sovemidlet chloral, opiater eller morfin. Og såkaldt prolongerede bade – altså meget lange bade, som man mente havde en gunstig virkning på patienten. At beskæftige patienterne var også vigtigt på Risskov, og det noteres, at hun er glad for at sidde ved spinderokken.

Med mangel på forståelse for sygdommen, få behandlingsmuligheder og brugen af tvang har Risskov ikke været et rart sted at opholde sig i årene 1882-1920. (”Sidder med skørtet over hovedet og spinder, vedbliver uagtet at man kommer ind i cellen”. Patientjournal, 25.2.1879)

I november 1866, efter tre år uden maniske anfald, udskrives hun og kommer hjem for en tid. Men anfaldene blusser op, og hun genindlægges på Risskov, hvor hun bliver til sin død.

I Århus Stiftstidende kan du læse mere om den nedlagte kirkegård. Du finder artiklen her.

Copyright

Privat

FAMILIEN

Fire ud af seks børn døde – og manden ville skilles efter 20 år

Ane Kirstine Jensdatter blev født 1842 i Ersted ved Årestrup i Vesthimmerland. I 1864 blev hun gift med gårdejer Jens Jørgensen Aldahl.

Da Ane bliver indlagt på Jydske Asyl d. 2. september 1878, er børnene Jens 11, Jørgine 8, Jørgen 6 og Mektilde 2 år.

At drive en gård har været et familieforetagende, så det har uden tvivl også været et stort praktisk problem, at gårdmandskonen og børnenes mor har været væk i årevis. Husholdersken har uden tvivl været vigtig her. Gården i Ersted sælges i 1883, og i 1898 – 20 år efter Ane Kirstines indlæggelse – søger ægtefællen Jens om skilsmisse. Parret bliver skilt ved bevilling d. 2. juli 1898. Jens gifter sig med husholdersken og stifter en ny familie – de har en lys og lykkelig bryllupsdag, fremgår det af et brev, bruden skriver. Fremtiden ser lys ud. Alligevel begår Jens Jørgensen Aldahl selvmord ved hængning i 1903.

To børn hed Jørgine Margrethe

Inden Ane Kirstine bliver indlagt, er to af hendes børn døde: En dreng bliver dødfødt i 1866 og tre år senere, i 1869, dør parrets første barn, Jørgine Margrethe i en alder af knap fire år.

Året efter, i 1870, føder hun endnu en pige, der også får navnet Jørgine Margrethe – præcis som den nyligt afdøde storesøster. Også hun dør, 12 år gammel i 1882.

To år tidligere, i 1880, er også parrets yngste datter, Mektilde, død.  

Selvom mange børn døde fra forældrene dengang, har det uden tvivl været en stor sorg og belastning for forældrene – også for moderens psyke. I alt mistede hun fire ud af seks børn.

To begravelser

Dermed er der kun de to drenge tilbage: Jens Ingvar, f. 1867, der skal blive min oldefar, og hans lillebror Jørgen, f. 1872. Jørgen bliver gårdejer ved Årestrup, medlem af sognerådet og senere formand for Sparekassen for Årestrup. Jens Ingvar bliver privatskolebestyrer, først i Sakskøbing og siden i Holstebro, hvor han som flittig lokalhistoriker skiver ”Holstebro bys historie” og bliver Ridder af Dannebrog. Som en af byens honoratiores er hans gravsted i Holstebro bevaret for eftertiden – en verden til forskel fra moderens hvide trækors på felt D19 på sindssygehospitalets kirkegård.

 

Copyright

Museum Ovataci

Journalen

Patentjournalen for Ane Kirstine Jensdatter fortæller om datidens manglende diagnoser og muligheder for behandling af psykiatriske patienter. Mon ikke hun var bipolar?

”Hun er åbenbart hallucineret både på syn og hørelse; noget fornuftigt svar er der ikke tale om at få ud af hende, hvorimod hun opvarter med en ustandselig strøm af forvirret tale, undertiden spækket med gemenheder.” Patientjournal, 18.9.1878.

Hele patientjournalen er håndskrevet i blæk og fylder 22 sider. Den giver et godt overblik over hele forløbet på Risskov, selv om hele 1900 til 1910 mangler. Af journalen kan det ses, at hun flytter en del rundt mellem afdelingerne, blandt andet fordi hun generer de andre patienter.

Hun tager på i vægt. (”Atter kåd og vild. Er efterhånden bleven fed, er i løbet af januar og februar steget fra 103 til 110 kg.” Patientjournal, 17.2.1879)

Artiklen fortsætter efter billedet

Kortvarig hjemsendelse

”For nogle dage siden besøg af en søn. Vedblivende rolig”. (Patientjournal, 3.8.1911)

Kun to gange i løbet af hendes 42 års indlæggelse nævner patientjournalen noget om besøg. Er det mon en tilfældighed eller skyldes det, at et familiebesøg var usædvanligt? Vi ved det ikke. Sønnen, der her refereres til, kan have været Jørgen, gårdejer, eller Jens Ingvar, privatskolebestyrer – og oldefar til mig. Begge brødre havde nået en vis position i forhold til slægten af husmænd og træskomagere i Rold Skov. Hvordan har de mon taklet af have en mor på Risskov alias Jydske Asyl? Hvad har mor og søn mon talt om under besøget? Hvad har han tænkt, da han er gået derfra?

I 1886 har hun tre år uden anfald og familien bliver bedt om at hente hende. Men…

”Det viste sig imidlertid, at hun ikke kunne tåle at være i hjemmet, hvor hun forefandt forandrede forhold; efter få dages forløb bragtes hun tilbage i anstalten i maniakalsk tilstand. Hendes ophidselse tabte sig dog hurtigt og efter denne episode har patienten som tidligere kunnet være til stadighed på en af de roligere arbejdsafdelinger.” Patientjournal 8. april 1898.

Formodentligt bipolar

Hvorfor hun er blevet sindssyg, ved vi ikke. Men det tillægges i journalen en vis betydning, at hun som ung oplevede et selvmord:

”Hun har 1 gang tidligere været sindssyg, idet hun for 18 år siden, da hun var 18 år gammel, have et maniakalsk anfald, som var opstået efter, at en karl, der tjente hos hendes fader, havde hængt sig i gården. Det svandt uden nogen behandling i løbet af ½ år og hun fornemmes siden at have været fuldkommen rask. Hendes nuværende sygdom, som skal ligne det første anfald aldeles, brød ud mandagen 19 august 1876.”

Man skal være forsigtig med at kaste diagnoser henover en patient, der døde for 100 år siden. Men nysgerrig på at blive klogere på tipoldemor Ane Kirstine, bad jeg psykiater Torsten Warrer om at læse den gamle patientjournal med den viden, vi har i dag:

”Den psykopatologiske beskrivelse passer bedst med maniodepressiv psykose (bipolar, red.), ”hun er ofte kåd og vild, og spinder”, og der er tilsyneladende perioder uden sygdom. Man savner dog selvfølgelig en moderne udredning, herunder MR-scanning af hjernen, og diverse blodprøver. Man skulle forvente hun var testet for syfilis, som kan imitere alt muligt, men det fremgår ikke”, sagde han.

Jeg gjorde herefter den gode psykiater opmærksom på, at syfilis – dét er godt nok ikke noget, vi bruger i vores slægt…