Set i SINDbladet: Ortoreksi – en overset spiseforstyrrelse

Af Henriette Kirkegaard

Ortoreksi bliver betegnet som ‘den fjerde spiseforstyrrelse’ næst efter anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Mennesker med

SINDbladet

1. juni 2020

SINDbladet juni 2020 - Nr. 3

SINDbladet juni 2020 - Nr. 3

symptomer på ortoreksi er så besatte af at spise og leve sundt, at det bliver sygeligt. De får et tvangspræget forhold til sundhed og laver lister over “forbudte” fødevarer og egne kostregler, som afviger mere og mere fra de gængse kostråd. Kort sagt: Et usundt forhold til sundhed.

Birgitte Bøgh Normann Gade er projektleder i ViOSS, Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade. Hun fortæller, at i begyndelsen er målet for personer, der senere hen udvikler ortoreksi, blot et ønske om at leve sundere. Men for en lille gruppe udvikler det sig gradvist til det usunde: “Reglerne for, hvad der er sundt nok, bliver strengere og strengere, og de får sværere ved at afvige fra dem. Hvis de bryder reglerne, oplever mange dårlig samvittighed, stærkt ubehag og et behov for at kompensere ved fx at udelukke endnu flere fødevaregrupper og motionere mere,” siger Birgitte Bøgh Normann Gade.

Rammer to pct. af befolkningen

En nylig undersøgelse om ortoreksi fra ViOSS viser, at omkring to pct. af den danske befolkning har symptomer på ortoreksi. Antallet er baseret på en stikprøve blandt 15-74-årige. Det svarer til ca. 87.000 personer. Lidelsen, som indtil videre ikke er en anerkendt diagnose, er mest udbredt i aldersgruppen 15-34 år. Derudover er symptomer på ortoreksi lige udbredte blandt mænd og kvinder. I takt med et generelt øget fokus på sund kost i kampagner, på sociale medier og fra kosteksperter, stiger antallet af ortoretikere. Men mange er stadig ikke bekendte med lidelsen, da den langt hen ad vejen er usynlig for omverdenen. “Symptomerne kan være svære at opdage, fordi gevinsterne ved en sund livsstil fylder meget i samfundet,” siger Birgitte Bøgh Normann Gade og fortæller, at de berørte ofte ser håndhævelsen af deres kostregler som en markør for selvdisciplin. “De er ofte stolte af kostreglerne, og de afføder ofte komplimenter fra omgangskredsen.”

Store konsekvenser socialt og fysisk

Mennesker, der lider af ortoreksi, er så besatte af at spise og leve sundt, at det kan gå ud over det sociale liv. “Der er rigtig mange, som forsøger at undgå at spise sammen med andre. Ved middagsselskaber kan det være, man kommer efter maden eller har sin egen mad med. Nogle kan også vælge helt at udeblive,” fortæller Birgitte Bøgh Normann Gade. Hun tilføjer, at hvis ortoreksien får lov til at løbe løbsk, så kan det få alvorlige fysiske konsekvenser: “Kosten kan blive så ensidig, at det resulterer i fejlernæring og mangelsygdomme. De kan få vitaminmangel, blive underernærede og opleve blodmangel.”

Kan udvikle sig til anoreksi

Ortoreksi handler ikke, som anoreksi, om et ønske om at tabe sig. Men lidelsen kan bevæge sig i en anorektisk retning, hvis fx kalorietælling bliver en del af vejen til en “sund” krop. Den udvikling oplever Rachel Santini med jævne mellemrum. Hun er centerleder ved Kildehøj Videns- og Rehabiliteringscenter, som har specialiseret sig i behandling af spiseforstyrrelser. Omkring 30 pct. af henvendelserne til centret kommer fra folk med symptomer på ortoreksi.

“De siger, at de føler, de har et problem med mad. Men de tror ikke nødvendigvis, at de har en spiseforstyrrelse. Når man så udreder dem, kan de vise sig at være voldsomt syge med fx en alt for lav fedtprocent,” siger Rachel Santini.

Hun fortæller, at det under samtalerne ofte kommer frem, at de ikke kan sove, er depressive og næsten ikke kan holde tilværelsen ud længere.

Sundhedsfokuserede forældre smitter af

Kildehøj Videns- og Rehabiliteringscenter begyndte at få henvendelser om ortoreksi for omkring 15 år siden. Siden er henvendelserne eskaleret, særligt fra teenagere og unge kvinder, fortæller Rachel Santini.

“Vi bliver i dag fuldstændig overdænget med budskaber om, hvordan vi kan ændre os selv og blive sundere, og hvad man må og ikke må. Samtidig har vores unge fået et skrøbeligere selvværd og er meget afhængige af gruppefeedback. Derfor er de mere letpåvirkelige over for trends og kure.

“Vejen til ortoreksi kan også blive banet i hjemmet. For nogle voksne betyder det meget at være fit. Og de glemmer helt at være forældre, fordi de fx skal ud at løbe, hver gang de har fri. Jeg havde en pige, som sagde, at den eneste måde, hun kunne være sammen med sin far på, var at løbe sammen med ham. Jeg har også oplevet en 10-årig pige, som tog en pincet med i skole til at tage det hvide ud af spegepølsen – en fedtforskrækkelse, hun havde med hjemmefra,” fortæller Rachel Santini.

Behandling og forebyggelse

Det er som regel omgangskredsen, som registrerer det unormale forhold til mad. På trods af billigelsen af den sunde livsstil vil omgivelserne før eller siden opdage, at vedkommendes kontrol med mad er begyndt at virke sygelig.

Ortoretikere har ifølge Rachel Santini brug for hjælp fra både diætister og terapeuter. Med mere oplysning til befolkningen om, hvad sundhed reelt er, vil man kunne forebygge ortoreksi – eller opdage lidelsen tidligere, mener Birgitte Bøgh Normann Gade, projektleder i ViOSS: “Oplysning om, at et stort sundhedsfokus også kan have en bagside, kan gøre det nemmere at genkende risiko­adfærd både for de berørte og for deres omgivelser, og sundhedsprofessionelle vil med mere viden kunne hjælpe til tidlig opsporing,” siger hun.