Set i SINDbladet: Otte psykiatriordførere har ordet
Hvad er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu? I SINDbladet oktober svarer folketingsmedlemmerne Julie Skovsby (A), Stinus Lindgreen (B), Per Larsen (C), Trine Torp (F), Liselott Blixt (O), Jane Heitman (V), Peder Hvelplund (Ø) og Susanne Zimmer (Å). Du kan se flere udgaver af SINDbladet på www.sind.dk/bladet
Socialdemokratiet
JULIE SKOVSBY (A), MEDLEM AF FOLKETINGET, SOCIALDEMOKRATIET
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
De voldsomme stigninger af både børn og voksne i psykiatrien er alarmklokker, der bør få os alle til at handle. For det må vi kunne gøre bedre. Det kræver handling og en langsigtet plan. Derfor vil Socialdemokratiet udvikle en 10-års plan for psykiatrien. En plan, der gør os bedre til både at behandle og forebygge, så vi kan ændre på de sørgelige statistikker.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Det stigende antal børn og unge i psykiatrien er med til at presse et system, som i forvejen er udfordret. Derfor har psykiatrien lidt under et stort efterslæb. Dog kan vi forhåbentlig lette efterslæbet ved at blive meget bedre til at forebygge de psykiske lidelser. Så det bedste, vi kan gøre for at hjælpe psykiatrien og børnene, er at sørge for, at de ikke bliver syge i første omgang. Det kan vi gøre ved et bedre samarbejde mellem kommunernes forebyggelsesindsats og sundhedssektoren og ved at understøtte de gode fællesskaber i daginstitutioner, folkeskoler og alle de andre steder, vores børn færdes. Der skal en flerstrenget indsats til.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
Når vi sætter os og laver en 10-årsplan for psykiatrien, skal vi sætte os forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom. I det arbejde skal vi prioritere: Forebyggelse af psykisk sårbarhed, en større forebyggende indsats og flere tværgående behandlingstilbud, flere sengepladser i psykiatrien og ikke mindst en udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den også omfatter 6-24-årige.
Dansk Folkeparti
LISELOTT BLIXT (O), MEDLEM AF FOLKETINGET, DANSK FOLKEPARTI
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
De største udfordringer er at få personale. Vi står i øjeblikket med mangel på sengepladser flere steder, men specielt på Sikringen, og selvom vi får flere sengepladser, kan det gå som med en anden afdeling i Slagelse, at man ikke kan rekruttere personale. Så det er et kæmpe problem, som vi skal tage fat om. Dansk Folkeparti har foreslået forskellige løsninger, som vi håber, at den nye regering vil være lydhør overfor. Mere praktik for lægestuderende, flere psykiatrisygeplejersker, ny uddannelse til at rekruttere specielt mænd a la den gamle plejeruddannelse samt en overbygning på social og sundhedsassistentuddannelsen.
Samtidig skal der sikres et ordentligt arbejdsmiljø, som kan tiltrække flere personaler.
Der mangler ressourcer til at sikre en tidlig indsats samt et efterværn, når man bliver udskrevet. Alt for mange er alt for kort tid indlagt og har ingen til at følge op efter en indlæggelse. Så bedre koordinering mellem sygehus og kommune.
Der er stadig udfordringer med dobbeltdiagnoser, og her vil Dansk Folkeparti udvide afdeling M på Sankt Hans, så den kan varetage behandlingen øst for Storebælt, og der etableres en afdeling vest for Storebælt med samme retningslinjer. Her er der længere ophold til gavn for patienten og mindre brug af tvang og medicinering.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Ja, der er brug for flere ressourcer til psykiatrien, hvilket regionen også har et ansvar overfor, når der er økonomiaftale. Man har efter økonomiaftalerne ikke tilført psykiatrien flere ressourcer de sidste 10 år, derfor blev der ved finansloven sidste år øremærket penge til psykiatrien, der skal sikres på samme måde som på det somatiske område.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
Det vigtigste er, at vi får lavet en langsigtet troværdig plan med de økonomiske rammer, som der er nødvendige for at få den psykiatri, som alle personaler og organisationer mener er bedst.
Vi skal stoppe tilgangen til psykiatrien ved at sætte ind tidligt, som med den aftale, vi fik lavet sidste år, om, at pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne kan hjælpe og behandle børn og unge i alle kommuner.
Der skal sikres personale og økonomi, som kan gøre psykiatrien til en attraktiv arbejdsplads med tid til omsorg og opfølgning.
Planen skal sikre, at dem,, der har brug for indlæggelse får det, samt at de ikke udskrives før, de er klar til det. Der vil være brug for langtidsafdelinger samt flere brugerstyrrede senge.
Konservative
PER LARSEN (C), MEDLEM AF FOLKETINGET, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Psykiatrien har mange udfordringer. Lad mig bare nævne mangel på speciallæger i psykiatri, for få sengepladser, og alt for mange børn og unge som mistrives, som nogle af de væsentligste udfordringer. Manglen på speciallæger er selvfølgelig en stor udfordring, fordi man på de psykiatriske afdelinger må prioritere benhårdt og ofte tilbyde patienternes andre behandlingstilbud end samtaler med en speciallæge. Vi har i min egen region også mange psykiatere, som ikke er opvokset og uddannet i Danmark, hvilket kan være problematisk. Mangel på sengepladser er også et stort problem, og helt specifikt skal der oprettes flere sengepladser på Sikringen, så meget svært udadreagerende patienter kommer i rette behandling. Mistrivslen blandt børn og unge har vi et betydeligt ansvar for at gøre noget ved. Her er offentlig betalt psykologhjælp til børn og unge en begyndelse, men der skal også sættes ind med andre tilbud i kommunerne.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Psykiatrien har jo budget sammen med det somatiske område. Det betyder, at der i regionerne kan flyttes midler fra det ene område til det andet, og her er der risiko for, at psykiatrien taber. Jeg har derfor foreslået, at man ser på, om ikke det vil være hensigtsmæssigt at adskille budgetterne, så man får et bedre overblik over, hvor midlerne anvendes, år efter år.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
En langsigtet plan bør indeholde en massiv oprustning på uddannelsesfronten, så vi får uddannet langt flere speciallæger i psykiatri. Der bør også satses massivt på efter- og videreuddannelse for alle øvrige faggrupper i psykiatrien. Et andet pejlemærke skal være en massiv og langsigtet plan for forebyggelse bredt, men med specielt sigte på børne- og unge området. Endelig vil et tredje ben, i en langsigtet planlægning for psykiatrien, være langsigtede budgetter, som kan sikre stabilitet i økonomien. Endelig bør der satses massivt på forskning i psykiatrien. Forskning kan bibringe ny viden og evidens i behandlingen. Samtidig vil øget forskning kunne bruges som parameter i rekruttering af speciallæger. Mange unge læger prioriterer forskning højt, hvilket vi har forsømt i psykiatrien i alt for mange år.
Venstre
JANE HEITMAN (V), MEDLEM AF FOLKETINGET, VENSTRE
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Alt for ofte mangler der sammenhæng og dialog mellem almen praksis, kommune og sygehus, når patienter skifter fra den ene “silo” til den anden “silo.” Psykiatrien har særligt tre store udfordringer: Manglen på kvalificeret personale, patienter med dobbeltdiagnoser falder ofte mellem to stole, og alt for mange børn og unge mistrives og er i risikogruppen for at blive patienter i psykiatrien. Det skal vi gøre bedre, så unge hjælpes tidligere og bliver mere robuste, ligesom patienter med dobbeltdiagnose skal sikres mere fokuseret hjælp. Manglen på personale kræver en målrettet og mangesidig indsats. Den tidligere VLAK-regering fremlagde et finansieret forslag til bl.a. afhjælpning af lægemangel, uddannelse af flere sygeplejersker og ikke mindst et forslag, som ville kunne sikre bedre sammenhæng for sårbare psykiatriske patienter. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke fik mulighed for at løfte psykiatrien et andet sted hen.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Ja! Psykiatrien har igennem en årrække haft en “lillebror-rolle.” For os i Venstre har det i sidste regeringsperiode været en særlig prioritet at løfte økonomien i psykiatrien. Med økonomiaftalen med Danske Regioner målrettede vi fx 200 mio. til psykiatrien, ligesom VLAK-regeringen fremlagde forslag til en ny psykiatrihandlingsplan til 2,1 mia. Men vi er ikke i mål endnu. Psykiatrien har brug for endnu et markant løft.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
Udover de tre udfordringer ifht. kvalificeret personale, behandling af mennesker med dobbeltdiagnose og unges mistrivsel, er det helt afgørende, at vi får gjort op med den geografiske ulighed. En ny psykiatriplan bør også have skarpt fokus på nedbringelse af tvang og fokuserede indsatser i socialpsykiatrien. Sidst men ikke mindst vil vi i fremtiden opleve flere ældre, som også vil have brug for psykiatriens kompetencer, og det vil kræve målrettede indsatser. En ny vej kunne være mere pårørendeinddragelse og involvering af nuværende og tidligere brugere. Her ligger meget viden og erfaring gemt.
Radikale Venstre
STINUS LINDGREEN (B), MEDLEM AF FOLKETINGET, RADIKALE VENSTRE
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Der er – desværre – rigtig mange udfordringer på området. Hvis jeg skulle pege på én underliggende problemstilling, er det den tabuisering, der desværre stadig præger området. Både psykiatriske lidelser og deres behandling er stadig noget, der bredt set ses skævt til, og det skal vi væk fra. Der er ingen, der ville undre sig, hvis du blev sygemeldt på grund af et brækket ben, men der er stadig en tendens til, at man “bare skal tage sig sammen,” hvis man har en psykisk lidelse. Her så jeg gerne en sidestilling af psykiske og somatiske lidelser og en anerkendelse af, at der er tale om et kontinuum. Hvert individ har sin sygdomshistorie, og vi skal netop undgå at stemple personer med psykiske lidelser. Hvis man er ordentligt udredt og følger sin behandling, kan man være fuldt ud fungerende i samfundet, tage en uddannelse, passe et arbejde og have en familie. Tabuet skal brydes.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Ja, det er hævet over enhver tvivl, at psykiatrien ikke har været prioriteret nok i alt for lang tid. Det giver sig desværre udslag på rigtig mange områder: Patienter der udskrives alt for hurtigt uden at være færdigbehandlede, eller personer med psykiske lidelser der afvises, når de selv kommer og beder om behandling. Det er uholdbart, og det fører alt for ofte til tragiske hændelser, der rammer både patienten selv men også familie, pårørende, ansatte i psykiatrien og samfundet som helhed. Der er også en enorm skævhed, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at personer med psykiske lidelser som helhed lever 15-20 år kortere end den samlede befolkning. Det er der mange årsager til: En større andel af misbrugere og et højt medicinforbrug er en del af forklaringen. For at kunne løfte opgaven ordentligt skal der investeres mere i psykiatrien, så vi kan hjælpe flere hurtigere og bedre.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
Tidlig indsats og hurtig udredning. For flere psykiske lidelser ved vi, at risikoen for både tilbagefald og en kronisk lidelse stiger med tiden, hvis ikke der behandles korrekt.
Bedre vilkår for de sygeste patienter. Der skal investeres i flere sengepladser og skrues op for den ambulante behandling – herunder udgående teams, der hjælper dem, som ikke er indlagt.
Større fokus på dobbeltdiagnoser og misbrug. For at komme den store ulighed til livs skal der sættes ind med bedre misbrugsbehandling og hjælp til de patienter, der tager flere typer medicin.
Socialistisk Folkeparti
TRINE TORP (F), MEDLEM AF FOLKETINGET, SOCIALISTISK FOLKEPARTI
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
At alt for mange oplever, de ikke får den rette og tilstrækkelige hjælp i tide, og at for få bevarer håbet om, at de kan komme sig.
At behovet for hjælp til psykiske lidelser er kraftigt stigende – ikke mindst blandt børn og unge – som et symptom på et samfund, der ikke giver ordentlige betingelser for menneskers trivsel.
At der er for lidt fokus på de vilkår og relationer, psykiske problemer opstår og udvikler sig i, og hvor mulighederne for positive forandringer også ligger. Når symptomer og reaktioner på oplevelser og livsbetingelser sygeliggøres, bliver det alt for let den enkeltes anliggende og ansvar – fremfor fællesskabets.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Ja, det stigende antal patienter og indlæggelser er ikke fulgt op af tilstrækkelig bevilling. Det sætter psykiatrien under gevaldigt pres, og resultatet bliver patienter, der udskrives for tidligt, en fortsat alt for høj brug af tvang i alle dens former, genindlæggelser og generelt for få ressourcer til, at medarbejdere i psykiatrien kan få tid til den enkelte. Der er brug for en økonomisk indsprøjtning i milliardklassen.
Men psykiatrien skal ikke bare prioriteres økonomisk. Der er også brug for forandring af strukturer, kulturer og tilgange i psykiatrien, så flere føler sig hjulpet og inddraget i egen behandlingsproces – både under og efter indlæggelse. Brugerne bør involveres mere i beslutninger om, hvilken behandling der er bedst.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
Generelt løft af psykiatrien gennem bedre personalenormeringer og større kapacitet, så der er tid til kontakt og ro omkring behandlingen – ikke mindst i socialpsykiatrien, som har fokus på borgerens hele liv.
Flere muligheder for gratis og billigere psykologhjælp – og på sigt helt få afskaffet denne uretfærdige brugerbetaling.
At behandlingspaletten bliver større, så psykofarmaka ikke bliver førstevalget, og ofte også det eneste tilbud. Der skal være større viden om kortsigtede og langsigtede virkninger og bivirkninger af den behandling, som gives.
Enhedslisten
PEDER HVELPLUND (Ø), MEDLEM AF FOLKETINGET, ENHEDSLISTEN
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
At blive rykket helt op i toppen af områder, der skal prioriteres. Tilbuddene til mennesker med psykiske udfordringer halter hele vejen rundt, og derfor er det så vigtigt, at vi sikrer, at den nye regering får prioriteret psykiatrien højt og lagt en ordentlig plan, hvor de inddrager både brugere, pårørende og ansatte. Vi skal have skabt en ligestilling mellem psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet, for behandlingen man får, når man fejler noget med psyken, er ikke god nok. Vi forebygger ikke godt nok.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Ja. Der er kommet mange flere patienter og ikke tilsvarende midler. Når jeg taler med mennesker med psykisk sygdom og pårørende, så står det lysende klart, at området halter gevaldigt bagud. Derfor er psykiatrien højt på Enhedslistens dagsorden. Patienter i psykiatrien får en behandling, som man aldrig ville acceptere på andre områder. For eksempel at blive udskrevet selvom man stadig er syg og har brug for hjælp. Eller at blive indlagt et sted, der slet ikke er egnet, fordi der ikke er plads andre steder. Vi skal gøre noget ved, at der mangler ansatte og sengepladser og selve kvaliteten af den behandling, der tilbydes.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
Behandlingskvalitet. Det handler om antal sengepladser og ansatte. Men også om hvilken behandling der tilbydes? Der skal opstilles bindende mål for fx nedbringelse af tvang og stop for udskrivninger af mennesker, der ikke er klar. Og så skal recovery tænkes langt mere ind i planlægningen og alternativer til medicin.
Socialpsykiatrien, herunder bedre og flere forskellige botilbud og koordinering af tilbud. Både koordinering til hospitalspsykiatrien for at få et opgør med, at nogen oplever at blive indlagt igen og igen, men også en ordentlig behandling til mennesker med samtidigt misbrug.
Behandlingen af syge mennesker i kontanthjælpssystemet. Det fungerer ikke godt nok, og den behandling, som syge får i mødet med jobcentrene, er stærkt problematisk flere steder i landet.
Alternativet
SUSANNE ZIMMER (Å), MEDLEM AF FOLKETINGET, ALTERNATIVET
Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Der er et voldsomt stort behov for ekstra personale og flere sengepladser. Det betyder blandt andet, at de mennesker, som har behov for indlæggelse, ikke kan blive indlagt, patienter sendes hjem, før de er klar til det, og at vi har uacceptabelt mange bæltefikseringer – en meget højere procentsats end i vores nabolande.
Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Psykiatrien er gennem flere år blevet udsultet samtidig med, at der de seneste 10 år er blevet dobbelt så mange patienter. Psykiatrien har været afhængig af satspuljemidler, men i Alternativet ønsker vi, at psykiatrien kommer på finansloven som en selvstændig post, og at der tilføres en milliard kroner ekstra om året i de næste fire år til bedre og mere forebyggende psykiatri.
Der er bred politisk enighed om behovet for en langsigtet plan for psykiatrien. Hvad mener du, vil være de tre vigtigste punkter?
Der skal sættes massivt ind på det forebyggende arbejde. Der er al for megen stress og præstationsræs i vores samfund. Det er en større ting, som har sin rod i mange ministerier, men vi bør starte med børn og unge og lave en national strategi for deres trivsel. Desuden kunne vi tilknytte psykiatrisk personale til lægepraksis, fx psykiatriske sygeplejersker, for at opkvalificere det første møde med psykisk belastede patienter, og dermed give hurtig hjælp.
Der skal laves en omfattende og konkret plan for samarbejdet med kommuner og regioner. Der kunne etableres psykiatrihuse, hvor de forskellige fagligheder samles, og hvor borgere kan henvende sig. Psykiatrihusene kunne indeholde et mindre antal sengepladser, hvor borgere midlertidigt kunne få en sengeplads. Der skal være en efterbehandlingsgaranti til patienterne, når de bliver udskrevet til kommunerne, fx ambulant behandling i hjemmet. Antallet af genindlæggelser kan derved formindskes.
Der skal ske en kultur/systemændring blandt medarbejderne, således at patienten og pårørende i langt højere grad involveres, og at der tænkes i helheder, patienten som menneske og ikke som sygdommen. Det vil kræve efteruddannelse.
