Set i SINDbladet: Selektiv mutisme - Når stemmen takker nej
Dette er en udvidet udgave af artiklen om selektiv mutisme i SINDbladet oktober 2020: Overset diagnose: Når små børn begynder at udvikle sprog, øver de sig som regel ihærdigt både hjemme og ude. Men for nogle er talen forbeholdt hjemmets fire vægge. I omverdenen er børnene stumme. Det drejer sig om den sjældne lidelse selektiv mutisme, som kan forfølge de ramte op i voksenlivet
Af Henriette Kirkegaard
Halsen snører sig sammen, og ikke ét ord kan presses ud gennem læberne. Sådan oplever mennesker – hovedsageligt børn – med selektiv mutisme det, når de er væk fra deres familier og andre nære relationer.
Selektiv mutisme viser sig ofte for første gang hos børn mellem 3 og 6 år, som er i færd med at udvikle sig sprogligt, men opdages ofte først, når barnet begynder i skole. Lidelsen aftager som regel i ungdomsårene, men diagnosen ses også hos voksne.
Eksperter har haft svært ved at placere diagnosen, men i dag bliver selektiv mutisme betegnet som en angstlidelse. Det fortæller Per Hove Thomsen, der er professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Aarhus.
Definitionen af selektiv mutisme har været svær at klarlægge, da lidelsen ofte opleves som en fysisk blokering:
“Voksne, som har lidt af selektiv mutisme, forklarer, at de som barn oplevede, at det var fysisk umuligt at få lyde ud af munden, når de befandt sig sociale sammenhænge,” forklarer han.
Angst bag stumheden
Fakta: Selektiv mutisme
- Debuterer oftest mellem 3 og 6 år.
- Barnet taler i hjemmet, men er stum i de fleste andre sammenhænge.
- Hyppigheden er mellem 0,7 og 0,8 pct. af alle børn.
- De fleste vokser fra lidelsen, men mindre symptomer kan vare ved i flere år.
- Den mest effektive behandling af selektiv mutisme er kognitiv adfærdsterapi.
Kilde: angstforeningen.dk
Aino Holme, der er praktiserende psykolog med speciale i selektiv mutisme, forklarer, at angsten kan vise sig som stumhed.
“Et barn med selektiv mutisme er nervøs for, at andre ser dets læber bevæge sig og hører dets stemme. Folk i omverdenen tror ofte, der er tale om voldsom generthed eller bliver sure, fordi de mener, at barnet er stædigt og ikke VIL tale.”
Aino Holme beretter, at flere af de børn, hun møder i sin klinik, fortæller, at de er særligt pressede, når de i skolen bliver bedt om at læse højt.
“De kan hverken sige ja eller nej.”
Første gang Aino Holme møder børnene, siger de som regel ingenting. Det er meget individuelt, hvordan hun hjælper børnene. Et stykke inde i behandlingen bliver skolekammerater og lærere som regel inddraget i sessionerne.
Aftager i voksenlivet
Hvorfor selektiv mutisme opstår, har været vanskeligt at finde ud af, fortæller professor Per Hove Thomsen:
“Tidligere formodede man, at barnet havde oplevet overgreb eller kom fra en dysfunktionel familie. Men man har fundet frem til, at de fleste kommer fra tilsyneladende normalt fungerende familier.”
Psykolog Aino Holme, som også møder voksne i sin klinik, forklarer, at selektiv mutisme kan vare ved i ungdomsårene, men for de fleste aftager symptomerne, fra de er midt i 20’erne.
Befolkningsundersøgelser viser, at selektiv mutisme ses hos mellem 0,7 og 0,8 pct. af alle børn i førskole- og skolealderen. Lidelsen ses tilsyneladende hyppigere hos piger end hos drenge.
