Set i SINDbladet: Sønderjyske vandhunde elsker kolde gys i den mørke tid

Af Jacob Schneider, journalist

(Denne artikel er fra SINDbladet oktober 2022).

Badebølgen skyller ind over det sønderjyske: ­Formanden for SIND ­Sønderborg Jens Christian ­Kristensen fortæller med iskold glæde, at lokalafdelingens vinter­badning starter igen nu fra oktober ved stranden 2-øren overfor byens slot.

Det var nemlig lidt af et hit, da den garvede vinterbader Tim startede badeturene i det kolde vand i bunden af Sønderborg Bugt sidste vinter. Først var der fire, som vovede sig ud i bølgerne en gang om ugen, men snart fordampede vandskrækken hos flere, og i slutningen af sæsonen var der op mod 15 vinter­badere i alt - nu to gange om ugen, onsdag og søndag.

Der skulle ske noget

Lone var en af de første, der hoppede i det isnende vand sammen med andre af de friske medlemmer af den sønderjyske SIND-afdeling tilbage i marts. En oplevelse, som for Lone først var temmelig angstprovokerende. Se øjeblikket lige her og læs videre under videoen:

“Førhen var jeg nok den sidste, der kom i vandet, hvis jeg var ved stranden, og det var ikke engang altid, det lykkedes,” husker hun.

Men i slutningen af august i år talte Lone op, at hun har været i vandet 45 gange siden den dag i marts, hvor hun tog mod til sig. Forud for det var gået halvandet års stress-sygemelding:

“Jeg var nærmest zombie i halvandet år, og der skulle ske et eller andet. Jeg havde læst meget om at vinterbade, og hvad det er godt for, men hvordan finder man lige nogen, som vinterbader? For når vandet er nede på de grader, er det ikke smart at hoppe i for sig selv.

Så så jeg på Facebook, at SIND mødtes for at hoppe i vandet. De slog det op hver uge, og jeg fulgte med fra februar. Midt i marts tænkte jeg: ‘Nu skal det være’. Jeg tog badetøjet med, men vidste også godt, at man bare kan kigge forbi og få en kop kaffe - man er ikke tvunget til at hoppe i. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men vi snakkede lidt, og så var jeg klar til at prøve.”

‘Kick’ fra første tur

Lone husker tydeligt den råkolde martsdag i 2021, hvor hun overvandt frygten:

“Det var noget af en overvindelse at gøre det. En af de andre holdt mig i hånden og hjalp mig ned af stigen. Ved at holde en anden i hånden, så var det hele okay. Jeg kom ud til navlen, men man skal jo lige under, så Tim holdt mig i hånden, vi talte ned og så hurtigt ned og op igen. Den tryghed sagde til min krop, at det her er ikke farligt - selv om den skreg. Vandet var kun fem grader, så kroppen fik lidt af et chok. ‘Træk vejret, træk vejret...’ ‘Ja ja, jeg prøver!,” griner den nybagte sønderjyske vandhund.

“Og så skulle vi da lige i igen lidt senere. Første gang tænker man ‘hvorfor gør jeg dog det her’, men anden gang var det bare så, så godt. Løber du? Har du så prøvet ‘runners high’? Jeg har aldrig løbet så langt, men de siger, at man kan sammenligne med det: Simpelthen et kick af endorfiner, yes, man kan klare hele verden. Det er bare fedt, og man kommer i så godt humør.

Jeg har læst, at vekselbade, hvor man skruer op og ned for varmen i bruseren, er godt mod stress. Men der er det altså nemmere at hoppe i vandet, synes jeg. Noget, der undrede mig, er, at man slet ikke fryser, når man kommer op. Jeg havde taget stor jakke, handsker og de varme bukser og alverdens ting med, men nej. Det sætter bare gang i noget i kroppen.”

Find et fællesskab

Fællesskabet og kaffehyggen har bredt sig som ringe i bugten hen over sommeren, hvor holdet har fortsat de to ugentlige badeture. Også selv om det ikke giver helt den samme eufori, når vandet er over 20 grader, mener Lone:

“Ja, det er jo ikke koldt mere. Men vi er blevet ved med at mødes hele sommeren, og jeg glæder mig allerede til på søndag. Det giver også noget socialt, når vi sidder og snakker, kigger på vandstanden og al slags vejr. Nu har jeg endda også meldt mig ind i SIND.

Så jeg vil da opfordre andre til at finde nogle andre, der vil vinterbade, og så komme i gang. Det kan virkelig anbefales.”

Glæder sig til vinter

Nu glæder Lone sig ligefrem til, at kalenderen står på vinterbadning. Hun har brugt en lyslampe om vinteren i over 20 år for at bekæmpe stress og vinter-tungsind, men turene i havet er endnu bedre, fortæller hun:

“Lyset er ikke noget nyt for mig. Ellers får jeg vinter­depression. Men det her... Altså, jeg glæder mig bare, til det bliver koldt igen, for nu her (i august, red.) er det jo ikke det samme. Jeg har faktisk overvejet, om jeg skulle investere i en stor balje og hælde ­isterninger i den.

Når man ser på de andre, der hopper i... Der kommer bare et smil. Når man rammer det kolde vand, så tænker man ikke på noget som helst andet. Man er bare til stede og mærker sin krop. Når man har været nede med stress, så har man ikke mærket sig selv og sine grænser i alt, alt for lang tid. Det her giver nogle gode dage, hvor det hele bare var leverpostej før. Det er jo ikke en mirakelpille, men det gør virkelig noget positivt.

Jeg kan varmt anbefale det - specielt når det er koldt,” lyder Lones opfordring.

‘Du skal bare i’

En af de andre, som er blevet bidt af vinterbade-dillen, er Kenneth. Han fortæller:

“Hvorfor startede jeg med vinterbadning? Jeg læste bogen ‘Dit helbredende sind’, og så mødte jeg Tim, og han er vinterbader. Så ville jeg også prøve det, og vi har det hyggeligt med kaffe og snak.

Jeg glæder mig, til det bliver efterår og vinter, så jeg kan mærke, hvad det gør for mig. De første måneder har jeg nok brugt på at sige ‘du skal bare i’ og så op igen uden rigtigt at mærke, hvad det gør for mig.”

 

Psykolog: "Sunde vaner starter nu"

Privatpraktiserende psykolog Erik Mønsted Pedersen kan sagtens genkende de positive historier fra vinterbaderne i Sønderborg. De har nemlig en ganske naturlig forklaring:

"På den ene og den anden side af hjertebarrieren har man nogle forskellige stoffer. I blodbanerne er det hormoner, og de har nogle funktioner forskellige steder i kroppen. Endorfiner har vi hørt meget om, fordi de er kroppens eget smerteforsvar, ligesom morfin.
Inde i hjernen er dopaminen et belønningssystem. Hvis du er misbruger, ludoman eller shop-aholic, så får du det samme fix, når du tager stoffet, spiller om et stort beløb eller kører dankortet gennem automaten. Det giver en spænding - på forventet efterbevilling godt nok, for det er jo ikke altid, man er glad for det, man kommer hjem med," forklarer Erik, som også er næstformand i SIND.

Copyright

SIND

Kroppens eget fix

Psykologen uddyber:

"Det er altså kroppens måde at fremme adfærd, vi opfatter som positiv. Løberne taler meget om at hæve endorfin-niveauet, for selv om det gør ondt at løbe et maraton, så kan folk blive afhængige af ekstremsport, fordi det giver den rus.
Hvis kroppen er i en trykket tilstand, og man så gør noget så ekstremt som at kaste sig ud i to grader varmt - eller koldt - vand, så får kroppen et chok, som aktiverer de her systemer. Og det påvirker vores psykiske tilstand."

Bryd ud af tungsindet

Om vinteren er vi særligt påvirkelige, for når solens timer svinder ind, lurer faren for vinterdepressioner, forklarer Erik:

"Et af de typiske symptomer på depression er, at man bliver langsom og føler sig tung. Man får måske også svært ved at sove. Et af de hormoner, der styrer det, er melatonin. Det bliver bremset, når der kommer sollys ind i vores øje. Når dagene så bliver kortere, så er der risiko for vinterdepressioner.

Her kan det hjælpe at være fysisk aktiv. Men det er nok også det, der er sværest, hvis man går og føler sig tung. 'Nå ja, du skal bare tage dig sammen og gå en tur.' Og det kan man så ikke i den tilstand. Hvis man så for eksempel hopper i baljen om morgenen, så kan man bryde det mønster.

I perioder har der været mange, der har brugt dagslyslamper til lysterapi, både i forhold til natarbejde, følelsen af uoverskuelighed eller stress om vinteren. Hvis man føler, at man har et problem, så skal man jo finde frem til noget, der hjælper."

Find de gode vaner i tide

De gavnlige virkninger på sindet, når man kaster sig i det iskolde vand, er blot en af mange gode vaner, man kan bygge op for at undgå vinterdepressioner, siger Erik:

"Hvis man starter med at bygge en vane op, hvor man for eksempel går en tur hver dag, bare en halv til en hel time, på et sted, hvor der er noget natur, så er det nemmere at bevare den vane, selv når vejret bliver dårligt. Det her gamle råd om at gå tur med hunden, selv om du ikke har den, det er altså rigtigt. Det er ikke bare godt for hjerte, kredsløb og lunger, det kan også være en vane, som bærer en igennem psykisk.

Det er individuelt, hvad der virker, så man er nødt til at prøve det af - men der er heldigvis ikke så meget, der har store bivirkninger eller er meget dyrt. Men starter man først, når man føler sig tung, så bliver det meget sværere.

Sunde vaner starter nu."