Set i SINDbladet - Til kamp mod ulighed i sundheden
Den frivillige NGO Social Sundhed forsøger at komme social ulighed til livs i sundhedssystemet og at sørge for at socialt udsatte får bedre behandling. Det er de sundhedsfaglige studerende, der er nøglen. En af dem er Kirsten, der meldte sig ind for seks måneder siden.
Af Jonas Sejr Thomson
(Denne artikel er fra SINDbladet februar 2023) 20 år. Så lang tid dør socialt udsatte i gennemsnit før andre i
befolkningen. Socialt udsatte er fx hjemløse, personer, der lider af misbrug eller døjer med psykisk sygdom, men fælles for dem er, at de har dårligere sundhed og trivsel generelt. Det er en kendsgerning, organisationen Social Sundhed forsøger at ændre.
Der opstår læring, når det er virkeligt. Når der ikke er noget facit eller karakterer.
// Kristina Louise Bliksted, direktør, SocialSundhed
”Social status har stor indflydelse på behandlingen. Det er ikke et problem, der er skabt eller kan løses i sundhedsvæsenet. Men vi skal tage det ultra seriøst,” siger Kristina Louise Bliksted, stifter og direktør.
Om SocialSundhed
Udover at ledsage og støtte sårbare og udsatte mennesker til deres aftaler i sundhedsvæsenet står Organisationen Social Sundhed bag flere andre aktiviteter. Fx uddannelse af frivillige og kommende sundhedsprofessionelle samt oplysningsarbejde og vidensdeling.
Social Sundhed, der samarbejder med flere dele af det offentlige og en række organisationer, har lokaler i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning/Midtvest og Fredericia. Foreløbig spænder organisationen over 12 ansatte og 200 frivillige.
Organisationen blev i november 2022 hædret med Kronprinsparrets Stjernedryspriser 2022.
Se mere på
www.socialsundhed.org
Ifølge tal fra Social Sundhed føler op mod 20 pct. af befolkningen, at de har brug for hjælp til at bruge sundhedsvæsenet, og andre tal viser samtidig, at 20 pct. ikke får optimal hjælp i sundhedssystemet.
”Det kan være ældre uden pårørende, unge med psykiske sygdomme, personer med anden etnisk baggrund eller folk med stofmisbrug. Det, der gør det så svært, er, at det ikke er en særlig målgruppe.”
Studerende er nøglen
Et af Social Sundheds tilbud er, at de, der ønsker det, kan få en frivillig studerende indenfor fx psykologi eller medicin med til mødeaftaler med sundhedsvæsenet. Ofte kan det at komme til aftaler eller huske at få stillet vigtige spørgsmål til lægen nemlig være en udfordring for personer, der er socialt udsatte. Og her kan frivillige hjælpe.
”Vi har alt fra SOSU-elever til medicinstuderende på 10. år. Fælles for dem er, at de har en kærlighed til det sundhedsvæsen, som mange af dem, vi hjælper, har mistet tilliden til. Her går vi ind og prøver at skabe det bedste møde mellem læge og patient.”
Men det er ikke kun socialt udsatte personer, der bliver hjulpet af mødet. De studerende får nemlig uvurderlig læring med og et indblik i, hvordan sundhedsvæsenet ser ud fra udsatte patienters side. Og netop det er en del af løsningen for Social Sundhed.
”Der opstår læring, når det er virkeligt. Når der ikke er noget facit eller karakterer. Når relationen og mennesket bliver sat først. Social Sundhed er ikke løsningen i sig selv. Men at fremtidige sundhedsprofessionelle skal have mærket de her problemstillinger selv. ”
Kunne have dobbelt så travlt
Telefonerne på Social Sundheds fem rådgivningscentre gløder. For selvom organisationen ikke gør meget reklame, så er der stor efterspørgsel på deres tilbud.
”Vi kunne sagtens have dobbelt så travlt. Vi prøver at hjælpe så mange som muligt, men det er ikke altid, at vi har mulighed for at sende en brobygger ud.”
Det er ikke frivillige, der mangler, men i stedet tid og penge til planlægning. Dog har Social Sundhed allerede gjort en stor forskel. Bare i løbet af 2021 var frivillige ude og ledsage 1.500 gange. Men i Kristina Louise Bliksteds ideelle fremtid, var Social Sundhed her slet ikke:
”I fremtiden har vi formået at møde de udsatte borgere i sundhedsvæsenet. Hvis det var tilfældet, ville jeg kunne dreje nøglen om på Social Sundhed med et smil. Et stort et endda.”
Brobygger: hvis vi ikke gør det, er der ingen, der gør
Solen skinner ind i det lille mødelokale på toppen af Forchhammervej 18 på Frederiksberg, hvor organisationen Social Sundhed holder til. Midt i det hele sidder Kirsten med dagens første kop kaffe. Hun blev færdig med uddannelsesforløbet som brobygger i maj, og siden har hun ledsaget 12 personer. Omkring to om måneden.
En dag på psykologistudiet holdt to andre studerende en tale om Social Sundhed, der overbeviste hende om at melde sig til.
”Her dækker vi vitterligt et hul i sundhedsvæsenet. Der er brug for det, og hvis vi ikke gør det, så er der ingen, der gør det.”
Social Sundhed tilbyder nemlig, at man kan få brobyggere, sundhedsfaglige frivillige, med til fx lægebesøg. Et tilbud, der kunne have gjort en stor forskel for Kirsten selv. Da hun flyttede til København for et par år siden, blev hun ramt af en depression, der gjorde tilværelsen lidt sværere.
”Der var en lang periode, hvor lægebesøg ikke var muligt for mig. Men hvis der var en, der havde banket på min dør og sagt: ”kom, nu tager vi afsted”. Så tror jeg, at jeg var kommet hurtigere i behandling.”
Flue på væggen
”Jeg var ret nervøs første gang,” siger Kirsten, inden hun stryger en lok lyst hår på plads bag øret. Hun fortsætter: Du står dér med et menneske i en sårbar position, og så bliver det lige pludselig virkeligt.”
I dag er nervøsiteten forsvundet lidt. Som brobygger lærer man nemlig hurtigt at pejle sig ind på de mennesker, man ledsager. At spørge og lytte. Både til det, der bliver sagt, og det, der ikke gør. En læring Kirsten føler mangler på psykologistudiet.
”Jeg tror, vi har én mundtlig eksamen. Hvis der er noget, vi skal kunne som psykologer, så er det at kommunikere. Det er ekstremt vigtigt at kunne møde mennesker. Det her giver mig en kæmpe læring.”
At være brobygger kræver, at du er åben. At du er empatisk.
// Kirsten, brobygger og psykologistuderende
En af Kirstens sidste ledsagelser husker hun som en særligt stor oplevelse. Personen skulle til misbrugsvejledning, og inden mødet spurgte de, om Kirsten ville med ind.
”Det er jo ekstremt sårbart. Der får jeg mulighed for at sidde på den anden side af bordet og se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. At få lov til at være en flue på væggen giver rigtigt meget.”
At lægge brillerne væk
At være brobygger betyder dog ikke kun faglig udvikling. For Kirsten har arbejdet med socialt udsatte også gjort, at hun har fået et andet blik på dem, der har det sværest.
”Nogle ville måske kigge på de her mennesker og tænke, at de er udsatte borgere. At de aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet. Men de prøver. Der er en stor styrke i de her mennesker, som jeg ikke var klar over forinden.”
Og netop det at kunne se forbi fordomme er vigtigt, når man er brobygger.
”At være brobygger kræver, at du er åben. At du er empatisk. Det kræver, at du kan lægge de her briller, vi har på, væk. Eller i hvert fald løfte lidt i dem.”
