Rådgivning 70 23 27 50

Her
SIND Mental Health i Rwanda 2023

SIND bidrager til projekter i Rwanda

Vidste du, at SIND også deltager i udvikling af projekter i Rwanda, Uganda og Kenya sammen med lokale organisationer? Vores arbejdsgruppe SIND Mental Health søger nye frivillige

Psykisk sygdom har ingen grænser – det kan ramme alle uanset alder, køn eller nationalitet. Derfor stopper SINDs arbejde heller ikke ved Danmarks grænser. Psykisk sundhed er nemlig en global udfordring, som SIND vil hjælpe med at løse.

Netop nu er tre frivillige fra vores arbejdsgruppe SIND Mental Health, i Rwanda. SIND afvikler en strategiworkshop hos organisationen NOUSPR, der er en national sammenslutning af nuværende og tidligere brugere af psykiatrien i Rwanda og arbejder for at fremme psykisk sundhed i landet.

Også i forsommeren besøgte SIND det afrikanske land. Gennem bl.a. workshops, dialog og sparring deler SIND erfaringer med NOUSPR og hjælper organisationen med at blive endnu dygtigere til deres vigtige arbejde.

I flere dele af Afrika møder mennesker med psykiske vanskeligheder og deres pårørende markante problemer. Fx med fattigdom, stigmatisering og utilstrækkelig behandling. Organisationer som NOUSPR har meget at tage fat på, men i SIND er vi imponerede over energien, entusiasmen og engagementet hos vores samarbejdspartnere.

Hvis du vil vide mere om SINDs internationale aktiviteter – og hvis du måske har lyst til at blive frivillig i SMH, så kan du læse mere her. SIND indledte i 1990’erne aktiviteter og samarbejde i Uganda. I dag har vi aktiviteter Rwanda, Uganda og Kenya.