Hos bostedet Drosthuset har man ikke fokus på symptomer og sygdom, men på ressourcer og recovery, forklarer Sofie Johnson, der er souschef. På billedet ses hun med leder Mogens Hedengren.
(SINDbladet) Bostedsportræt: Her handler det ikke om opbevaring, men om opbygning af mennesker
Hvalsø rummer et af Danmarks flere end 1.000 bosteder. Nogle bosteder har udfordringer med uro og utryghed, som regelmæssigt omtales i medierne, men der er også adresser, hvor den rolige hverdag aldrig bliver en sag i store overskrifter. Fx Drosthuset på Roskildevej. Den selvejende institution har i flere årtier haft fokus på de indsatsområder, som Socialstyrelsen i 2022 pegede på, kan løfte kvaliteten. Nøgleordene er fokus på borgeren og på borgerens fremtidsdrømme
Af Henrik Harring Jørgensen. Fotos: SIND
(Denne artikel er fra SINDbladet februar) Bostederne i Danmark er lige så forskellige som danskerne. Her er
store og små, gamle og nyetablerede, udfordrede og velfungerende. Et af bostederne ligger langs landevejen i Hvalsø mellem Holbæk og Roskilde. I Drosthuset Hvalsø samarbejder ti beboere med otte ansatte om at skabe gode rammer om en hverdag, hvor man i trygge rammer både kan være sig selv og deltage i fællesskabet.
Bygningerne med beboernes lejligheder ligger langs en klassisk hyggelig patriciervilla med flere fællesrum – fx et stort køkken og en rummelig dagligstue.
Tidligere boede jeg ensomt i den anden ende af Sjælland i en bygning med utryghed, støj, stoffer og hyppige besøg af politiet
”Jeg ville ønske, flere fik mulighed for at komme på et bosted,” siger en af beboerne, der ikke ønsker sit navn og foto i SINDbladet. ”Søren”, der er midt i 40’erne, rundede for nogle måneder siden sit første år i lejligheden. Forud gik en hård periode, men livet har nu taget en helt anden drejning. Først og fremmest får han sin søvn. Han nyder at male og at gå ture i skoven. Og han er begyndt at spare sammen til sit livs første ferierejse alene. Flere fremtidsdrømme er ved at tage form.
Sådan får du plads på et bosted
Bosted er en mulighed for borgere, der grundet behov for hjælp ikke har mulighed for at bo i egen bolig.
På bosteder, hvor man har sin egen private bolig, findes uddannet personale, fællesrum og forskellige aktiviteter.
Hvis du – eller en du er pårørende til – drømmer om at flytte ind på et bosted, er det i første omgang kommunen, der skal kontaktes.
Hvis kommunen efter sagsbehandlingen – der kan strække sig over lang tid – vælger at visitere til et bosted, kan det både ende med en bolig i lokalområdet eller i andre dele af Danmark.
”Når du er meget fattig, er du nødt til at bo billigt og dermed dårligt. Tidligere boede jeg ensomt i den anden ende af Sjælland i en bygning med utryghed, støj, stoffer og hyppige besøg af politiet. Gennem ti år var jeg i jobcentersystemet og fik nederlag på nederlag. Medarbejderne vil en det godt, men de blev meget ofte udskiftet og trak en gennem det store system. Det har været en lang og hård rejse frem til først en førtidspension og nu en lejlighed her, hvor der er trygt og noget at stå op til. Vi mærker hjælp og ikke benspænd,” smiler han.
Ikke til opbevaring
Beboernes forhistorier matcher gennemsnittet på landsplan: de har alle været rundt i psykiatrien og i distriktspsykiatrien gennem mange år med væsentlige udfordringer, indtil kommunen bevilgede en plads på et bosted. I Drosthuset er beboerne aldersmæssigt fra 20’erne til 60’erne. For nogle er opholdet midlertidigt (såkaldt § 107 i serviceloven), mens andre er bevilget et langvarigt ophold (§ 108).
Drosthusets leder Mogens Hedengran har været ansat i Hvalsø i hele 30 år.
”At bo her er ikke bare opbevaring. Vi arbejder for at hjælpe beboerne med at få et bedre liv. Flertallet bor her typisk tre til fire år, hvorefter de får mod på at komme videre,” fortæller han.
Døgnrytme og fremtidsdrømme
Vejene til et bedre liv er vidt forskellige fra beboer til beboer.
Socialstyrelsen pegede i 2022 med et alsidigt ide- og indsatskatalog på syv væsentlige områder, når kvaliteten skal sikres på et bosted. Kataloget, som SIND og andre organisationer har været med til at præge, understreger bl.a., at udgangspunktet skal være et samarbejde om borgerens egne perspektiver, ønsker og behov. Bostedet skal både byde på rammer for privatliv og fællesskaber, og der skal være fokus på trivsel og sundhed.
At bo her er ikke bare opbevaring.
Pejlemærker som disse har altid været en del af kulturen og de faglige overvejelser på Drosthuset Hvalsø, fortæller souschef Sofie Johnson.
”Vi har ikke fokus på sygdom og symptomer, men på ressourcer og recovery. Sammen med den enkelte beboer søger vi efter motivation og muligheder for forandring,” siger hun.
Socialstyrelsens anbefalinger for god kvalitet på botilbud
- Se borgeren som ekspert i eget liv og tag udgangspunkt i borgerens egne perspektiver.
- Arbejd med mål og opfølgning med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
- Samarbejd med borgeren om at skabe et trygt og hjemligt miljø på botilbuddet.
- Respektér borgerens private hjem og skab fleksible fællesområder.
- Støt borgeren i at deltage i fællesskaber og aktiviteter, som giver borgeren større trivsel.
- Hav fokus på borgerens sundhed.
- Koordinér og skab sammenhæng i borgerens indsats sammen med borgeren.
Du kan læse mere og downloade et ide- og indsatskatalog, som SIND har bidraget til, på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
På Drosthuset er udgangspunktet den enkelte beboers behov og ønsker. Nogle flytter ind med appetit på at opbygge et netværk. For andre kan startpunktet fx være et meget konkret ønske om at ramme en almindelig døgnrytme, hvilket teamet i Hvalsø har en del erfaring med.
”At ændre døgnrytmen kan være svært. Men når der oveni er aktiviteter i dagtimerne, man kan deltage i, hjælper det,” siger Mogens Hedengran. Sofie Johnson tilføjer, at viften af forskellige aktiviteter er meget bred:
”Alle ti beboere deltager sjældent samtidig. Interesserne er forskellige. Vi prøver at inspirere alsidigt til gode vaner – fx fysisk aktivitet med zumba, morgengymnastik og musik. Vi arbejder også med sunde kostvaner. Deltagelse er altid frivillig.”
Lægebesøg til kamp for sundheden
Sundhed handler ikke kun om motion, søvn og kost. Sundhed handler også at blive undersøgt, hvis fysiske symptomer dukker op. I hele psykiatrien og socialpsykiatrien er overset eller underbehandlet somatisk sygdom en væsentlig årsag til, at gennemsnitslevetiden for mennesker med psykisk sygdom typisk er 20 år lavere end for gennemsnitsdanskeren.
”Her oplevede vi, at en beboer ikke ønskede at tage til lægen. I stedet fik vi lavet en aftale med lægen om, at hun besøgte os. Næsten alle beboere deltog. Forinden var der taget blodtryk og blodprøver. Det er godt for alle, når læger kommer ud til et bosted,” siger Sofie Johnson.
Den psykiske sundhed og motionering af smilerynkerne plejes bl.a. med en bred vifte af aktiviteter. Beboerne på bostedet får flere gange årligt besøg at inspirerende foredragsholdere. Udflugter – fx shelterture i naturen – er også på programmet sammen med ferierejser. Beboerne har bl.a. været i Norge og Tyskland. Dertil kommer flittig brug af kulturtilbud i lokalområdet – opslagstavlen i Drosthuset viser mange forslag til oplevelser sammen med de andre beboere.
Nysgerrighed
Kombinationen af fokus på borgeren, hjælp, rolige rammer og fælles aktiviteter har gennem årene skabt mange eksempler på, at man kan det bedre, når livet er eller har været svært på grund at psykisk sygdom. Men teamet understreger samtidig, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Ændringer kræver ofte vedholdenhed og tålmodighed. Dertil kommer, at man løbende finder på nye initiativer og metoder med inspiration udefra.
”Som personale er vi nysgerrige efter nye ideer og nye indsigter, og det er dejligt at mærke, at mange beboere deler interessen og engagerer sig, når vi taler om input fra kurser og foredrag. Fx har vi den seneste tid set på emner som kostvaner, low arousal (pædagogik, der skaber ro og forebygger konflikter – red), recovery og metakognitiv terapi,” siger Sofie Johnson.
