Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDs nyhedsbrev - 17.august 2020

Psykiatriløftet: Historisk enighed om fremtidens psykiatri | SINDs frivilligkonference 2020: Forandringer i psykiatrien og i civilsamfundet - hvor stiller det SIND? | Vil du være SIND-bisidder? | Den Landsdækkende Telefonrådgivning har brug for frivillige | Online Psykiatritopmøde 2020: Har vi en fremtid? | Sindets Dag-arrangementer | Skal jeres lokale arrangement vises på SINDs side på Facebook med 13.800 følgere? | Kender du bogen "Mor|Far|Bipolar" fra SIND Pårørenderådgivning?

Psykiatriløftet: Historisk enighed om fremtidens psykiatri

PsykiatriAlliancen, som SIND har været med til at stifte, og yderligere otte organisationer er i dag kommet med otte konkrete anbefalinger til et løft af psykiatriområdet.

På vegne af de 44 organisationer siger PsykiatriAlliancens talsperson, Kristian Bennedsen, som også er 1. næstformand i SIND, at han håber, at anbefalingerne sætter skub i processen med at udforme en ny 10-års plan for psykiatrien.

Læs mere om PsykiatriAlliancens udspil her.


SINDS frivilligkonference 2020: Forandringer i psykiatrien og i civilsamfundet – hvor stiller det SIND?

I 60 år har SIND været talerør for mennesker, der lever med psykiske vanskeligheder, og deres pårørende, og mange ting har ændret sig, siden SIND startede. Psykiatrien har ændret sig, og vilkårene for det frivillige arbejde er også ændret. Spørgsmålet er, hvad forandringerne betyder for din og SINDs indsats?

Det vil vi gerne undersøge på årets frivilligkonference, hvor du sammen med de øvrige deltagere både kan høre om forandringerne og være med til at diskutere konsekvenserne af dem.

SINDs frivilligkonference er baseret på din aktive indsats. Så det håber vi, at du er med på.

Det endelige program for konferencen er endnu ikke færdigt, men vi kan afsløre, at vi bl.a. får besøg af Peter Mygind, som vil holde et oplæg om at ”Få det bedste ud af det meste, trods alt”.

Ingen fødselsdag uden fest. Og da SIND fylder rundt i år, gør vi lidt mere ud af middagen og underholdningen.

Praktiske oplysninger

  • Alle SIND-medlemmer, der udfører frivilligt arbejde i foreningen, kan deltage
  • Frivilligkonferencen afholdes på Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens
  • Frivilligkonferencen starter lørdag d. 7/11 kl. 11.00, og slutter søndag d. 8/11 kl. 13.00
  • SIND betaler for ophold og transport
  • Konferencen tilpasses naturligvis til gældende corona-anbefalinger
  • Programmet bliver tilgængeligt på www.sind.dk/frivilligkonference hurtigst muligt

Tilmelding

  • Du kan tilmelde dig på www.sind.dk/kursustilmelding eller ved at sende en mail til konference@sind.dk
  • Hvis du sender en mail, skal du oplyse navn, adresse, mail og din titel (fx foredragsholder, bestyrelsesmedlem e.l.)
  • Hvis du skal dele værelse med nogen, eller hvis der er handicap, allergier e.l., vi skal tage hensyn til, skal du naturligvis oplyse dette
  • Tilmeldingsfristen er d. 7/10

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om din tilmelding, er du velkommen til at kontakte SINDs receptionist Jakob Clausen på jc@sind.dk.

Ved øvrige spørgsmål er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent, Helene Kemp, på hke@sind.dk 

Vi glæder os til at se dig

Venlig hilsen
SINDs Uddannelses- og Frivilligudvalg


Vil du være SIND-bisidder?

Hvis man skal til møde med en offentlig myndighed, har man ifølge forvaltningsloven ret til at medbringe en bisidder, som kan støtte og hjælpe.

Men det er ikke alle, der kender nogen, som kan være bisidder, og derfor har SIND gennem man år stillet bisiddere til rådighed for mennesker, der er psykisk sårbare eller pårørende til nogen med psykisk sårbarhed.

Som SIND-bisidder bliver du kontaktet af SIND, når en person i dit lokalområde har brug for støtte til et møde. Hvis du siger ja til opgaven, vil du først møde personen til en snak om sagen, og derefter gå med til mødet med myndighederne.

Det forventes, at en SIND-bisidder:

  • Har interesse for psykiatriens brugere og pårørende
  • Er empatisk, lyttende og god til at skabe struktur og dialog
  • Kan indgå i mindst fire bisidderforløb årligt
  • Vil være medlem af SIND og tilslutte dig vores værdigrundlag
  • Giver tilladelse til, at vi indhenter børneattest

Til gengæld tilbyder vi:

  • Basiskursus med introduktion til både SIND og bisidderrollen
  • Faglig supervision med øvrige bisiddere
  • Dækning af telefon- og transportudgifter
  • Deltagelse i SINDs frivilligkonferencer og kurser for frivillige

Måske er det noget for dig?

Hvis du vil være SIND-bisidder eller bare høre nærmere om ordningen, er du velkommen til at kontakte vores bisidderkoordinator på bisidder@sind.dk.


Den Landsdækkende Telefonrådgivning har brug for frivillige

Hvis du har lysten, erfaringen, empatien og ekspertisen, kan du som frivillig i SINDs landsdækkende telefonrådgivning hjælpe og rådgive mennesker, der er ramt af psykisk sårbarhed eller sygdom, og deres pårørende.

Vi tilbyder vagter nogle timer om måneden, som kan tilpasses de tidpunkter, hvor du har bedst tid. Som frivillig telefonrådgiver i SIND modtager du introduktion, oplæring og undervisning, og du kan gratis deltage i SINDs kurser.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at skrive til Den Landsdækkende Telefonrådgivning på dlt@sind.dk.


Online Psykiatritopmøde 2020: Har vi en fremtid?

Psykiatritopmødet 2020 afholdes online i år torsdag d. 8. oktober 19.00-22.00. 

Årets tema handler om Danmarks børn. 

Du kan læse mere og finde links til bestilling af billet her:


Sindets Dag-arrangementer 

Er du med til at arrangere aktiviteter på Sindets Dag?

Husk, at hvis arrangementet skal omtales i SINDbladet oktober, så skal tekst om tid og sted være indsendt senest onsdag d. 2. september.

Skriv til hjemmeside@sind.dk.


Skal jeres lokale arrangement vises på SINDs side på Facebook med 13.800 følgere?

Vidste du, at hvis I på lokale SIND-sider på Facebook omtaler arrangementer - fx foredrag, tilbud eller netværksgrupper - så kan I på en nem måde også få vist arrangementet på SINDs side på Facebook med 13.800 følgere?

Når I opretter en begivenhed på jeres lokale side på Facebook, skal I blot nævne landsforeningen som medarrangør.

Så kommer begivenheden - når vi har godkendt den - også med i oversigten på vores landsdækkende side:  www.facebook.com/pg/landsforeningen/events


Kender du bogen "Mor|Far|Bipolar" fra SIND Pårørenderådgivning?

Flere end 80.000 børn og unge vokser op med psykisk sygdom i familien.

SIND Pårørenderådgivning vil med en ny samtalebog for familier inspirere til mere dialog med børn. Bogen "Mor | Far | Bipolar", der tager afsæt i årtiers erfaring med samtalegrupper for børn, er fyldt med tegninger, som kan hjælpe ordene og tankerne på vej.

Bogen kan nu købes via SAXO og andre boghandlere.
Læs mere om bogen her