Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDs nyhedsbrev - 20. maj 2020

Mød Yvette – en af SINDs 26 foredragsholdere | Coronaregler, SIND-klubber og møder i SIND | Ny rapport om tvang i psykiatrien lover ikke godt

Portræt af foredragsholder Yvette Thomsen

Mød Yvette – en af SINDs 26 foredragsholdere

Yvette er mor til en dreng med autismespektrumforstyrrelse og har selv haft enkelte episoder med depression og stress. I sine foredrag fortæller hun om hendes erfaringer med rollen som pårørende.

Læs mere om Yvette her.

www.sind.dk/foredrag kan du møde og booke SIND-foredragsholderne. Med udgangspunkt i egne livserfaringer fortæller de om fx psykisk sårbarhed og sindslidelser, rollen som pårørende, recovery, diagnosespecifikke emner og meget mere.

SIND-foredragsholderne er alle frivillige, der stiller deres erfaringer til rådighed for alle, som vil vide mere om psykisk sårbarhed og sindslidelser.

 

Coronaregler, SIND-klubber og møder i SIND

Siden vi i SINDs nyhedsbrev d. 13/5 skrev om forsamlingsreglerne, er der kommet nye regler for caféer og restauranter, som ændrer tingene en smule. Derfor får du her en hurtig gennemgang af nuværende regler, og det meste er som sidst.

 

Klubber, caféer, væresteder m.m. i SIND

SIND-klubber, -caféer, -væresteder osv. er først og fremmest underlagt forsamlingsforbuddet, som betyder, at man maksimalt på samles 10 personer indtil d. 8/6.

Vores klubber, caféer, væresteder m.m. kan holde åbent inde og ude, såfremt der ikke er mere end 10 personer til stede, og der skal være skilte, som viser, hvor mange man må være til stede i de enkelte lokaler.

Der skal være en ekstra høj rengøringsstandard, hvor fx dørhåndtag, bordplader og stolerygge skal tørres af, og der skal være håndsprit fremme, hvor der er mennesker.

Der skal være skilte om god adfærd, som det du kan downloade her, og så skal der som hidtil være 4 m2 pr. person, hvis den primære aktivitet er stående.

Det nye er, at der kun skal være 2 m2 pr. person, hvis den primære aktivitet er siddende.

De tilstedeværende skal til enhver tid holde en meters afstand til hinanden, og man skal blive væk, hvis man er fysisk syg, uanset om der er tale om corona, forkølelse eller influenza. Dette bør også fremgå af skilte på stedet.

 

Men…

Hvis værestedet e.l. har en driftsoverenskomst med kommunen, så skal man sørge for at være enige med kommunen om, hvad der gælder.

 

Møder i SIND

Uanset om der er tale om bestyrelsesmøder, medlemsmøder e.a., så gælder vores udmelding fra d. 13/5 stadig: Vi er først og fremmest underlagt forsamlingsforbuddet, som betyder, at man maksimalt må samles 10 personer indtil d. 8/6.

Hvis man samles, skal der være 4 m2 pr. person, og man skal holde en meters afstand.

Kan man overholde dette, kan man naturligvis også holde bestyrelsesmøder o.l. Men medlemsmøder fraråder vi stadig indtil d. 8/6, med mindre man med sikkerhed ved, at der ikke vil være flere end 10 personer til stede.

De sidste generalforsamlinger bør helt sikkert vente til efter d 8/6.

 

Bemærk

At der ved redaktionens slutning er startet nye forhandlinger i folketinget om de næste lempelser, så tingene kan hurtigt ændre sig. Så hold dig til ovenstående indtil videre.

 

Hvis du vil vide mere

Så besøg www.sst.dk/corona og www.coronasmitte.dk, hvor du bl.a. kan downloade skilte til brug på væresteder, i mødelokaler, osv.

 

Ny rapport om tvang i psykiatrien lover ikke godt

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en ny rapport om monitorering af tvang, og selvom der fx ses en reduktion i antallet af personer, der bæltefikseres, så er resultaterne langt fra tilfredsstillende.

Sundhedsstyrelsen er klar i mælet, når det konkluderes, at hovedproblemet er et manglende langsigtet ledelsesfokus på og prioritering af nedbringelse af tvang.

SINDs formand, Knud Kristensen, opfordrer til, at man i SINDs afdelinger bruger anledningen til at få sat tvang på dagsordenen i regionale og lokale dialogfora.

Brug gerne rapporten og tallene i den til at få en drøftelse af, hvordan det går dér, hvor du er.

Læs rapporten her.