Rådgivning 70 23 27 50

Her

42-årig kvinde turde ikke drømme om at få det liv, hun har i dag. Men så fik hun det

Giv et håb videre

"Søg hjælp. Nogle gange er de ting, du har fået i bagagen så tarvelige og selvdestruktive, at du ikke selv kan håndtere at komme af med dem". Fortalt til SIND på www.sind.dk/recovery

Sol(op)nedgang over skov

Af 42-årig kvinde med senfølger efter vold, svigt og overgreb

"Jeg er en kvinde op 42, som nu lever et liv, jeg aldrig havde turde drømme om, dengang jeg var barn eller ung.Jeg er vokset op i en dysfunktionel familie med fysisk og psykisk vold og alkoholmisbrug. Jeg overspiste og var meget overvægtig. Det var blandt andet det, som gjorde, at jeg blev voldsomt mobbet i skolen og led under ensomhed.

Da jeg var 12 år. planlagde jeg flere gange selvmord. Jeg mistede min far, da jeg var 14 år og udviklede derefter en anoreksi, som var ved at tage livet af mig som 21-årig. Jeg var heldig at møde nogle behandlere og undervisere, som så mig.  Jeg blev efterfølgende udredt og lever i dag med senfølger efter vold, svigt og overgreb i barndommen. Men jeg lever. Og jeg lever et liv, jeg ikke kunne forestille mig som barn og ung. Jeg er i et kærligt parforhold og er mor til tre livglade og velfungerende børn".