Rådgivning 70 23 27 50

Her

Hun er taknemmelig for, at skolen ikke gav op på hende. Nu har 27-årig kvinde med psykisk sårbarhed færdiggjort sin uddannelse

Giv et håb videre

"Giv aldrig op. Selv når det virker umuligt, er der hjælp at finde". Fortalt til SIND på www.sind.dk/recovery

Sol(op)nedgang over skov

Af 27-årig kvinde med diagnoser og psykisk sårbarhed.

”Officielt havde jeg ikke nogen diagnoser, da jeg startede på min videregående uddannelse. Men skolen kunne se, at jeg havde brug for ekstra tid og støtte, og de snakkede med mig om muligheden for specialpædagogisk støtte. Jeg fik afslag, men siden blev jeg udredt, og da jeg søgte igen med diagnoser, fik jeg støtten.

Min specialpædagogiske kontaktperson var en enorm hjælp. Jeg fik hjælp til at søge handicap-SU, så jeg havde råd til min medicin, og både kontaktpersonen og skolen var en kæmpe støtte under uddannelsen. Jeg er vildt taknemmelig for, at skolen ikke gav op på mig. Jeg har nu færdiggjort min videregående uddannelse trods min psykiske sårbarhed og diagnoser. I dag er jeg i processen til at blive tilkendt et flexjob”.