(Set i SINDbladet) Det er godt at synge for sindet

AF JONAS SEJR THOMSON

(Denne artikel er fra SINDbladet august) Først er der helt stille. Solen står ind gennem de blyindfattede ruder på Sankt Elisabeths Hospitals anden etage. Det er en tirsdag eftermiddag i juni, og det er varmt under murstenshvælvingen i kirkesalen. Meget varmt. Men trods varmen fylder sangstemmer hurtigt og energisk rummet, så snart korleder Ann Dybdal Eriksen lader de første melodier lyde fra klaveret. SIND Københavns kor for psykisk sårbare og pårørende er i gang igen. Koret brød første gang ud i skønsang i april, og siden har de mødtes en gang ugentligt for at synge, men også for at tale, grine og drikke kaffe.

Repertoiret spænder vidt og tæller både klassikere fra højskolesangbogen, afrikanske melodier og pophits.

Fællesnævneren er netop bredden, og at sangene nemt kan synges i kor. I dag byder timen blandt andet på Amazing Grace og Kim Larsens Papirklip.

”Man bliver jo bare gladere, når man har sunget,” fortæller Ellen, efter tonerne fra sidste sang er forstummet, og hun og de andre kormedlemmer finder noderne frem til den næste. Ellen har sunget med fire gange, og hun regner med at komme igen.

Det er nemlig ikke kun stemmebåndene, der nyder godt af fællessang. Flere undersøgelser viser, at kulturelle aktiviteter, og især sang, kan styrke mental sundhed og trivsel. En nyere dansk forskningsartikel om et andet SIND-kor i Herning viste fx, at fællessang kan hjælpe med at udtrykke svære traumatiske følelser, og at sang samtidig kan være med til skabe en større følelse af samhørighed blandt dem, der synger.

”Det kan være svært at fylde dagene ud. Der er det jo vildt dejligt at kunne komme herhen, udrette noget og se noget. At blive en del af noget større,” fortæller Sidse, der sang med i SIND-koret for første gang i dag.

Ifølge undersøgelserne har sang især et stort potentiale til at forbedre mental sundhed, fordi det kan være en nemmere måde at være sammen med andre på end i fx samtale. Samtidig er sang noget, man deltager i og viser for andre, hvilket kan øge fornemmelsen af, at man bliver hørt, og så kan sangens positive effekt også spores til, at den involverer kroppen direkte.

”Sang kan så meget. Musikken har så mange nuancer, og så kan man bare give den gas og få afløb for følelserne, hvis man har en træls dag,” siger Ann Dybdal Eriksen, der leder SIND-koret og har 25 års erfaring som korleder.

Plads til alle

En time senere hænger korets sidste melodi endnu i kirkesalen, da sangerne bevæger sig over mod et bord i hjørnet af salen. Siden april har koret mødtes i alt syv gange. De skal mødes endnu to gange, før de vender tilbage til august. I dag er seks sangere mødt op. Men det er ikke altid de samme, der er med. Koret er nemlig både gratis, uforpligtende og forudsætter hverken erfaring med at synge eller et bestemt humør.

”Der er plads til alle. Både dem, der har meget energi, og dem, der har lidt energi. Man kan også bare komme en halv time og gå bagefter, hvis man gerne vil det,” fortæller Ellen ved kaffebordet, efter sanghæfterne er blevet lagt væk, og kagen er fundet frem.

Gitte, der har sunget med fire gange, nikker bekræftende, men tilføjer, at hun alligevel var lidt nervøs første gang, hun kom:

” Jeg havde sunget i kor for 10 år siden, men kunne jeg nu stadigvæk? Heldigvis var de andre ikke meget mere normale end mig, og jeg kunne jo sagtens synge. Det var skønt at være med.”

Det er Ann Dybdal Eriksens mål, at SIND-koret skal være åbent. Hun fortæller, at hun improviserer kortimen alt efter, hvem der kommer, og at man altid er velkommen til at komme forbi og synge med uanset ens forudsætninger, om man er psykisk sårbar eller er pårørende til en, der er.

Sundhedskor

For snart 25 år siden blev Ann Dybdal Eriksens uddannet kor- og orkesterleder fra konservatoriet. For syv år siden indledte hun arbejdet med kor for mennesker med forskellige sygdomme. Fx KOL, Parkinson, sklerose og koret i SIND København. Sundhedskor, kalder hun dem. For musikken har nemlig et helende potentiale.

”Det at kunne hjælpe folk på mange forskellige niveauer giver meget mening for mig. At bruge musikken som et middel til at hjælpe mennesker med at få det bedre, om det så er psykisk eller fysisk. Det giver mening,” siger Ann Dybdal Eriksen og forklarer, at der faktisk er mangel på korledere, der kan undervise sårbare mennesker. Derfor er hun i gang med et pilotprojekt, der skal fungere som uddannelse for korledere, der vil arbejde med sundhedskor. Det kræver nemlig en anderledes tilgang, når man arbejder med sårbare mennesker: ”Det lærer man bare ikke på konservatoriet.”

Copyright

Region Hovedstadens Psykiatri

Det ville da være helt vildt fedt

Tilbage ved kaffebordet er kagen og kaffen så småt forsvundet, men samtalerne fortsætter. Nogle foreslår sange til næste gang, andre sludrer bare, og en af deltagerne, Sidse, fortæller, at hun selv skriver sange. Med det samme bliver de andre korsangere enige om, at de må synge nogle af dem næste gang.

”Ej, det skal vi, det ville da være helt vildt fedt”, udbryder Ann Dybdal Eriksen mindst lige så entusiastisk som de andre. Sidse smiler lidt forlegent, før hun og Ann sætter sig sammen for at optage melodien, som Ann vil prøve at gøre korvenlig til næste gang.

Imens trisser de andre kormedlemmer langsomt ud af kirkesalen med smil, der lader til at være bare lidt større, end da de ankom.