Set i SINDbladet - Lokalformand: Slut med at enhver passer sit
Portræt af en SIND-frivillig: Lokalformand Rikke Bøhling er ildsjæl med en vision: Vi skal komme hinanden ved og hjælpe hinanden. Hun har for nylig fået Lyngby-Taarbæk Kommunes sociale frivillighedspris for indsatsen i SIND Gladsaxe-Gentofte-Lyngby, hvor hun bl.a. har startet den populære Café Sindriget.
AF TOBIAS BRUUN LAURITZEN
(Denne artikel er fra SINDbladet december 2022).
Når Rikke Bøhling siger noget, er man ikke i tvivl om, at hun brænder for at hjælpe andre. Hver eneste sætning rummer drømmen om, at flere mennesker får en bedre psykisk sundhed.
I september blev hun belønnet for sit arbejde og modtog Lyngby-Taarbæk Kommunes sociale frivillighedspris. Prisen fik hun blandt andet for indsatsen som lokalformand i SIND Gladsaxe-Gentofte-Lyngby og som initiativtager til Café Sindriget, der er et møde- og spisested i Lyngby for mennesker med psykisk sårbarhed.
“Jeg drømmer om, at vi taler mere sammen. Det skal være slut med at ’enhver passer sit’ og med, at nogle burer sig inde i deres lejlighed. Man skal være åben overfor hinanden. Hvis man ikke har set sin nabo i 14 dage, skal det være okay at spørge ind til vedkommende,” siger Rikke Bøhling.
Café Sindriget
Hver anden fredag fra klokken 13-16 holder Café Sindriget åbent. Rikke Bøhing fik ideen til caféen for snart tre år siden og driver caféen sammen med andre frivillige i Frivilligcentret i Lyngby-Taarbæk.
“Det er hyggeligt at stå for caféen. Det hjælper også min psyke, at jeg hjælper andre. Jeg er lige så meget sårbar som dem. I caféen hygger vi med brød, kaffe og te. Og ikke mindst gode samtaler. Caféen er nemlig også blevet et godt sted at skabe netværk,” fortæller Rikke Bøhling.
Selvom caféen ikke er offentlig, fungerer den som enhver anden café. I Café Sindriget er der bare mere plads til også at have det psykisk svært.
“Vi vil gerne give indtrykket af at være en almindelig café. Tanken er nemlig, at i Café Sindriget kan man komme på café, selvom man er psykisk sårbar, og ikke har overskud til at gå på café ude i byen.”
Den ambition afspejles i Café Sindriges motto: Du kommer med det, du er.
“Hvis man har det svært og har brug for at være social på en stille måde, så er det i orden. Vi er meget nænsomme overfor dem, der kommer. Nogle sidder og snakker, andre strikker eller spiller kort. I caféen er der også plads til en god snak om forholdene i psykiatrien, hvor cafégængerne kan give hinanden gode råd,” siger Rikke Bøhling.
(artiklen fortsætter efter billedet)
Ildsjælen kommer indefra
Det er ikke tilfældigt, at Rikke hver uge lægger ekstra kræfter i arbejdet for at fremme psykisk sundhed. Som barn oplevede hun, hvordan livet kan blive svært, når psykisk sygdom får fodfæste i en familie. Hendes mor havde i lange perioder svær depression og mani. Moren var derfor ikke i stand til at tage sig af børnene. Derfor blev Rikke som syv-årig anbragt på et børnehjem, hvor hun boede, indtil hun fyldte 18 år.
Den svære tid med anbringelse har betydet, at Rikke også selv har psykiske udfordringer i dag.
“Det hjælper på min psyke at hjælpe andre. Jeg er lykkedes med at vende det til noget positivt, men det har taget lang tid. Jeg oplevede, at min mor ikke fik den hjælp, hun skulle have haft. At vi børn led under det. At hun led under det og døde af det. Jeg vil gerne arbejde for, at andre ikke ender i samme situation. Det mærker en for livet,” forklarer Rikke Bøhling.
Mange jern i ilden
“Vi er meget aktive i lokalafdelingen. Vi har fx været på biografture, på konditoriet La Glace og i teatret. Hver gang vi tager ud, sørger vi for, at turen er tilrettelagt sådan, at man kan være med, selvom man har en dårlig dag. Fx sidder vi altid på bagerste række i biografen. Det føler flere sig mere trygge ved, end hvis man sidder midt i salen.”
Et af lokalafdelingens fokusområder er at nedbryde tabuer.
“En gang om måneden spiser vi sammen. Til de middage er der oplæg om psykisk sygdom. Det bliver typisk holdt af en, som er med til spisning. Det er en god måde at aftabuisere psykisk sygdom på. Jeg kan mærke i rummet, at samtalen og forståelsen for hinanden bliver bedre. Der er en fortrolighed, når vi har fået talt om det vanskelige.”
Ved siden af engagementet i SIND arbejder Rikke Bøhling i et køkken i Lyngby. Hun er også en del af Center for Social Indsats i Lyngby-Tårbæk Kommune, som arbejder på at skabe bedre forbindelser mellem de sociale indsatser i kommunen.
“Gennem min historie kender jeg til hele forvaltningen - fx anbringelse, psykiatri og jobcenter. De erfaringer trækker jeg på, så kommunen bedre kan hjælpe andre i det sociale arbejde.”
Kreativ og skrivende
Rikke Bøhling er også i gang med at skrive en bog til anbragte børn.
“Jeg har været anbragt. Derfor vil jeg gerne tale til børn om, hvordan det føles at miste sine forældre. Forklare, hvorfor det er vigtigt, at barnet er i den plejefamilie eller et botilbud.”
For at blive bedre til at skrive tager Rikke skrivekurser. Hun håber også på at kunne lave en bogklub i SIND, fortæller hun.