Set i SINDbladet: Rådgivningen - Et nødvendigt pusterum for de pårørende
Denne artikel er fra SINDbladet april 2020: Hos Psykologisk Rådgivning – SIND i København – er pårørenderådgivningen blevet så populær, at åbningstiden nu er udvidet. Her kan pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom få hjælp, nye perspektiver og en forståelse af den situation, de står i.
Af Kristian Ib
Der lyder smilende stemmer fra køkkenet, og kopper og glas klirrer, mens rådgiverne hilser på hinanden og gør klar til formøde. Stort og småt bliver vendt, mens de går og retter lidt på møblerne. De samler sig i opholdsrummet, hvor rådgiveren Emma Kirstine Fischer fortæller om sit sidste tandlægebesøg og en regning, der var til at græde over. Snakken går lystigt om alt fra genbrugsbutikker til, hvorfor man har lyst til juice i stedet for cola om morgenen, indtil Pia Lundby Jensen, der er psykolog og koordinator for SIND pårørenderådgivning i København, griber ordet. “Nå, vi må hellere se at komme i gang,” siger hun med et smil på læben.
De frivillige rådgivere og Pia Lundby Jensen er samlet til formøde for at planlægge dagens gang hos SINDs pårørenderådgivning i Slotsgade på Nørrebro. Udenfor suser cyklerne forbi på Nørrebrogade, og bus 5C kører i pendulfart, men det mærker man ikke, når man står på sildebensparketgulvene i rådgivningens lyse lokaler.
Her handler det om at hjælpe pårørende til mennesker, der er psykisk sårbare eller ramt af psykisk sygdom. En gruppe der ofte overses i psykiatrien. Rådgiverne hjælper med forståelse, overblik og en mulighed for at blive set og hørt.
Grænser og gensidig respekt
Psykologisk rådgivning i København og Corona
På grund af corona kan man i denne tid desværre ikke få rådgivning uden foregående aftale aftale. Man skal som pårørende booke en tid i forvejen på telefon nr. 35360904 eller på mail: paaroerende@sind-kbh.dk
Rådgivningen har åben mandage kl. 16.00-19.00 og tirsdage kl. 14.30-17.30 . Tilbuddet omfatter:
- 5 samtaler med den samme kvalificerede rådgiver. Du kan vælge mellem at få face-to-face samtaler, hvor du møder fysisk op i pårørenderådgivningen, eller du kan vælge at få samtaler via video, hvor du sidder derhjemme hos dig selv.
- Vi tilbyder individuelle samtaler, par- og familiesamtaler samt vennegruppesamtaler.
Tilbud til pårørende hos Psykologisk Rådgivning – SIND i København
Psykologisk Rådgivning – SIND i København har i over 20 år støttet og rådgivet pårørende gennem samtaler, gruppeforløb og telefonisk rådgivning.
Erfaringen er, at mange mennesker kan opleve det som en psykisk og fysisk belastning at være pårørende. I sådanne tilfælde hjælper det at tale med en rådgiver, som ved noget om det at være pårørende. Eller måske at deltage i en pårørendegruppe, hvor man kan spejle sig i andre mennesker, som oplever noget lignende.
Rådgiverne kan hjælpe med nye perspektiver, en forståelse af den situation, man står i, og en normalisering af de tanker og følelser, man kan gå rundt med.
Før coronaepidemien kunne man som pårørende booke en tid eller komme ind i åbningstiden uden aftale, direkte fra gaden, for at få gratis rådgivning. Som nævnt i ovenstående boks er det for tiden nødvendigt at booke en tid grundet Corona.
Slotsgade 2, 2.tv. 2200 København N
Tlf. 3536 0904
raadgivningen@sind-kbh.dk
www.sind-kbh.dk
Læs mere på www.sind-kbh.dk/paaroerenderaadgivning/
I mødelokalet gennemgår Pia Lundby Jensen de aftaler, der er sat for dagen, og de frivillige rådgivere, der enten er kandidatstuderende i psykologi eller færdiguddannede, byder ind. Der bliver rørt ivrigt i kaffekopperne, og en af rådgiverne henvender sig til Pia Lundby Jensen. “Noget af det, vi gerne ville have talt om, var, hvordan man kan opretholde grænser mellem den pårørende og den nære.”
Opmærksomheden i rummet er nu samlet om det faglige, og man mærker en gensidig respekt mellem Pia Lundby Jensen og de unge rådgivere.
“Vi talte faktisk lige om det, mig og Mejse,” svarer Pia Lundby Jensen og fortsætter. “Det handler om at kunne sætte grænser for sig selv. At holde fast i, og finde ud af med sig selv, hvad vil jeg og hvad vil jeg ikke.”
Mens Pia Lundby Jensen taler, ringer det på døren. Klokken er blevet 14.30, og formødet er ved at være forbi. Rådgiveren Johanna går ud og åbner op for den første pårørende.
En kvinde i 50-årsalderen træder ind af døren til venteværelset og kigger sig lidt forvirret omkring. Hun har fuldt regnsæt på og må lige være hoppet af cyklen. Johanna byder hende velkommen, og der går ikke lang tid, før det igen ringer på dørtelefonen. Rådgiveren Nicklas Ahlquist går hen og holder døren åben, mens han venter. En kvinde i slutningen af 60’erne med et stort blåt tørklæde om halsen træder ind. Med et indledningsvist afventende blik hilser hun på Nicklas, der byder hende på kaffe og lidt frugt.
“Du kan bare sætte dig over i sofaen, så kommer jeg og henter dig om lidt”, siger han.
Hun er kommet et kvarters tid før hendes aftale, så hun sætter sig i den bløde sofa, tager et glas vand og ser sig forventningsfuldt omkring.
Øget risiko for stress, angst og depression
Når man er pårørende til en nærtstående med psykisk sygdom, har man en forøget risiko på 25-50 pct. for selv at få stress, depression eller angst. Det, de oftest hører hos pårørenderådgivningen, er, at de pårørende så gerne vil hjælpe, men kan have svært ved at magte det hele. Her er det afgørende at forholde sig til sin egen rolle.
“Du skal forholde dig aktivt til det at være pårørende, og hvilken type relation du kan rumme. Det er vigtigt at sætte en grænse. Ellers er det situationen, der tager magten fra dig, og så tager rollen som pårørende over,” siger Pia Lundby Jensen.
Det er blandt andet den grænse, man kan få hjælp til at sætte gennem rådgivningen.
Fra skepsis til et lille smil
Kvinden med det blå tørklæde træder ud efter samtalen med Nicklas Ahlquist. Hun siger “tak for denne gang,” sætter sig i sofaen og udfylder et feedbackskema.
For kvinden med det blå tørklæde handlede samtalen om en svær situation som pårørende til et familiemedlem, der har fået store problemer.
“Da hun kom, virkede hun skeptisk og var ikke helt sikker på, at jeg kunne tilbyde hende noget. Jeg er jo en ung fyr, og hun er en ældre kvinde,” fortæller Nicklas Ahlquist.
“Men undervejs var det ligesom, hun begyndte at åbne op. Vi flyttede fokus fra hendes familiemedlem over på, hvordan hun havde det, og hvad hun kunne gøre. Her blev dialogen god,” fortsætter han.
Det kan være svært at indse som pårørende, at man også skal passe på sig selv. Når man vil gøre alt for, at ens nære har det godt.
Artiklen fortsætter efter billedet
På med iltmasken
Når et menneske bliver ramt af psykisk sygdom, rammer det ofte også hele familien og de nære. I psykiatrien tager man først og fremmest hensyn til den syge. Samtidig forventes der meget af de pårørende. De skal stå klar til at hjælpe.
“Der er meget at stå med som pårørende. Derfor har man brug for et særligt hensyn til dem, der hjælper, hvor man kan få hjælp gennem psykologisk støtte og rådgivning,” siger Pia Lundby Jensen.
Hos rådgivningen benytter de en iltmaske-metafor, som man kender den fra sikkerhedsmanualen i flyvemaskiner: Man skal selv tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre.
“Først og fremmest skal man passe på sig selv, før man kan give noget til en anden. Ellers er der simpelthen risiko for, at man selv brænder ud,” uddyber Pia Lundby Jensen.
De oplever, at mange pårørende gerne vil have en fast manual for, hvordan man skal handle. Men det at være pårørende er ligeså forskelligt som alle andre relationer i ens liv. Man må prøve sig frem.
“Den rutchebane, man ofte er i som pårørende, er stressende. Det er vigtigt at kunne adskille sin relation. Du er dig, og jeg er mig. Så kan man nå til en forståelse af, at det er okay for en selv at leve et liv, der er godt,” siger Pia Lundby Jensen.
Det handler om at være tilstede
Nu er klokken blevet 17.30, og de sidste pårørende er trådt ud af døren. Rådgiverne og Pia Lundby Jensen samles igen i opholdsstuen for at reflektere over dagen, der er gået.
Her vender de alt fra de svære samtaler til den gode rådgivning, og man fornemmer, at dagens samtaler har gjort indtryk på dem. Når rådgiverne sidder over for et menneske, har de sig selv med i det. Som Emma Kirstine Fischer fortæller:
“Det kan godt være, vi har alle mulige værktøjer, men i rådgivningen handler det mest af alt om, at vi er fuldt koncentrerede og tilstede.”
Mødet og dagens rådgivning er slut, så taskerne pakkes, og jakkerne findes frem.
“Nu skal vi ud og have noget at spise,” siger Pia Lundby Jensen.
Rådgivning i flere byer
Hvis du er pårørende, så har fx SIND Rådgivning i Midtjylland, SIND København og andre lokalafdelinger tilbud til dig. Desuden er SINDs telefonrådgivning på 7023 2750 åben 60 timer om ugen.
Her kan du læse mere om SINDs tilbud.
Som pårørende til et menneske med psykisk sårbarhed eller sygdom kan man have tanker og bekymringer, som de fleste andre mennesker er fri for. Det er helt almindeligt at opleve stress og at føle sig usikker og alene med sine tanker og bekymringer.
Det er vigtigt, at du passer på andre, men du skal også huske at passe på dig selv. Ellers risikerer du, at sygdommen tager styringen.
