Rådgivning 70 23 27 50

Her
SINDbladet februar 2024

SINDbladet februar er udkommet – du kan læse det her

SINDbladet

Læs om forfatteren Anna Juuls favntag med hverdagen, om hvorfor du bør deltage i den næste march mod ensomhed, om seje SIND-frivillige, om hverdagen på et velfungerende bosted og om meget mere i SINDbladet februar. I bladet kan du også læse indkaldelsen til SINDs landsmøde og se oversigten over vores lokale generalforsamlinger. Du kan nu læse bladet online. SINDs medlemmer og abonnenter har i sidste uge fået bladet direkte i postkassen.

SINDbladet udkommer både på tryk og online i PDF-format og via E-paper. Tidligere udgaver af bladet kan læses her.

Side 2: Leder - Sæt kryds i kalenderen og deltag i vores medlemsdemokrati

"2024 står i medlemsdemokratiets tegn i SIND. På lokale og regionale generalforsamlinger de kommende uger og ved landsmødet til september evaluerer og udvikler vi SINDs politik og indsats. Du gør en forskel, hvis du deltager. Uanset om du stiller op, deltager i debatterne eller møder frem for at vise din opbakning. Jeg håber, vi ses," skriver SIND-formand Mia Kristina Hansen.

Side 4: SIND i medierne

Side 6: Kort om SIND

Side 8: Kampen mod ensomhed overskygger alt. Også ham selv. Og den stopper ikke foreløbig

33-årige Patrick Cakirli står bag March mod Ensomheden. Hver sommer vandrer han hundreder af kilometer gennem Danmark for at sætte fokus på den gnavende følelse af ensomhed. I 2023 fulgte 18.000 danskere ham gennem landet. I 2024 bliver det endnu større, når marchen skydes i gang 5. august, hvor du er velkommen til at deltage. Men selv om ensomhed er kommet på dagsordenen, er han ikke færdig med at gå endnu.

Side 10: Bostedsportræt: Her handler det ikke om opbevaring, men om opbygning af mennesker

Hvalsø rummer et af Danmarks flere end 1.000 bosteder. Nogle bosteder har udfordringer med uro og utryghed, som regelmæssigt omtales i medierne, men der er også adresser, hvor den rolige hverdag aldrig bliver en sag i store overskrifter. Fx Drosthuset på Roskildevej. Den selvejende institution har i flere årtier haft fokus på de indsatsområder, som Socialstyrelsen i 2022 pegede på kan løfte kvaliteten. Nøgleordene er fokus på borgeren og på borgerens fremtidsdrømme.

Side 13: Vivi får overskud og energi af at hjælpe andre efter flere år med udfordringer

Flittig lokalpolitiker, aktiv SIND-frivillig og engageret familiekonsulent. Sådan kender mange sønderjyder Vivi Brit Nielsen, konstitueret formand for SIND Sønderborg. Færre ved, at hun for et par årtier siden selv havde psykisk og alvorlig somatisk sygdom tæt inde på livet. Oplevelserne dengang er drivkraften bag engagementet i dag i at skabe flere smil, mindre ensomhed og mere viden i den livlige lokalafdeling, hvor hun får sit overskud og sin livsappetit ved at hjælpe og være noget for andre.

Side 15: Information om SINDs landsmøde 2024

SIND – landsforeningen for psykisk sundhed afholder landsmøde lørdag d. 21. september og
søndag d. 22. september 2024.

Side 18: Det er okay, at livet bare er okay. Men nu har noget ændret sig

Nogle gange er livet med psykisk sygdom bare okay og ikke mere end det, og så må man lære at finde meningen i det, man har. Det budskab insisterede den prisbelønnede forfatter Anna Juul - der også er kendt fra radio, tv og teater - på i sin seneste roman, ’Superskurk’. Men dengang havde hun det bedre, end hun har i dag. Spørgsmålet er, om hun virkelig kan acceptere, at livet måske er ”as good as it gets”, mens livet gør ondt.

Side 25: Planlagte SIND-generalforsamlinger 2024

Se tid og sted for generalforsamlinger i nærheden af dig.


Næste SIND-blad udkommer 1. maj. Du kan fravælge at få den trykte udgave hjem i postkassen, hvis du foretrækker at læse med online. Se mere i bladet.

Emne