Til forsiden
Printvenlig side
Login
LinkedIN
Facebook
Twitter
Email
Støt SIND
Bliv medlem

Nyhedsbrev for dig der er aktiv i SIND, 29. september 2017

29-09-2017
 

SINDs efterårskampagne er lige om hjørnet

Download de relevante dokumenter, I skal bruge i kampagnen - her eller på SINDs hjemmeside


Den 1. oktober starter SINDs efterårskampagne, hvor man kan blive meldt ind i foreningen til nedsat pris. Kampagnen løber indtil 31. december, og præmissen er, at man kan blive medlem af resten af 2017 og hele 2018 for kun 100 kroner, hvis man møder op til et af de mange arrangementer, som SINDs afdelinger afholder rundt omkring i landet.

I august sendte vi indmeldelsesblanketter og retningslinjer for kampagnen ud til alle lokal- og regionsformænd, men skulle I have overset mailen, kan I downloade dem her:
Derudover kan I også løbende gå ind på SINDs hjemmeside under Forum for tillidsvalgte i SIND og downloade materialet. Hvis I mangler en kode, er I velkomne til at kontakte sekretariatet

Vi håber på, at vi ser en masse nye ansigter i løbet af efteråret.

 
 

Giv psykiatrien en stemme

Workshop med Knud Kristensen for bestyrelsesmedlemmer og suppleanter


Kommunal- og regionsvalgene er en oplagt mulighed for at sætte psykiatrien på dagsordenen. For at gribe muligheden afholder SINDs landsformand Knud Kristensen workshops i Region Syddanmark og Region Sjælland, hvor han klæder deltagerne på til at kunne påvirke kandidaterne. De to workshops tager udgangspunkt i Knuds pjece Giv psykiatrien en stemme.
  

Hvem kan deltage, hvor og hvornår?

Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i SINDs lokalafdelinger, regionskredse og aktiviteter kan deltage, og der er stadig ledige pladser:
 
  • Region Syddanmark, 9. oktober kl. 15.00-18.30 i Skærbæk Fritidscenter. Du kan tilmelde dig her.
  • Region Sjælland, 1. november kl. 16.00-19.30 i Frivilligcenter Roskilde. Du kan tilmelde dig her.
Hvis I har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte organisationskonsulent Helene Kemp på hke@sind.dk eller tlf. 2154 2814.

 
 

Hjælp til brug af Facebook – nye guides på hjemmesiden

Hvordan opretter man en Facebookside for sin SIND-afdeling? Og hvordan driver man siden?


Måske har I tænkt lignende på jeres bestyrelsesmøde, og synes, at det virker lidt uoverskueligt at komme i gang. Men så er der heldigvis hjælp at hente på SINDs hjemmeside.

Vi har udarbejdet en guide til, hvordan en lokalafdeling kan oprette og drive en Facebookside, og I kan finde den på www.sind.dk/indtastning - samme sted som I kan finde guides til at drive jeres SIND-hjemmeside.


 

Sindets Dag

Den 10. oktober er det vanen tro Sindets Dag, og det fejres med en lang række aktiviteter i SINDs lokale og regionale afdelinger. Men har I fået alle jeres aktiviteter ind på SINDs hjemmeside?

SINDs Facebook vil der i dagene op til og på Sindets Dag blive gjort opmærksom på www.sind.dk/10-10, hvor man kan følge med i, hvilke arrangementer man kan deltage i.

Husk, at I kan finde brugsanvisninger og instruktionsvideoer på www.sind.dk/indtastning.


 

Generalforsamlinger

Og nu vi er ved indtastning af aktiviteter, vil vi opfordre til, at I også indtaster jeres generalforsamling i aktivitetskalenderen. Hvis den er indtastet senest den 2. november, kommer den automatisk med i decemberudgaven af SINDbladet.
 



Næste Nyhedsbrev for dig der er aktiv i SIND kommer torsdag den 12. oktober.
 
  Tilbage til oversigt...
SIND – landsforeningen for psykisk sundhed – anvender alene cookies til statistik og for at huske dine indstillinger. Vi anvender ikke cookies til markedsføring og videregiver ikke information til andre om dit besøg på www.sind.dk. Har du spørgsmål om cookies, kan SIND kontaktes på landsforeningen@sind.dk
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
landsforeningen@sind.dk
Tlf: 35 24 07 50
H.K.H Kronprinsesse Mary
er officiel protektor for SIND