Hver dag bliver danskere ramt af lammende sorg. Fx hvis sygdom drejer fremtiden i en helt anden retning, eller hvis en nær pårørende går bort. Sorg kan gå hurtigt over. Men sorg kan også sætte sig i åre- eller månedsvis, indtil man kan rumme, acceptere og leve med de nye livsvilkår. Sorgforsker Mai-Britt Guldin understreger, at sorg sjældent automatisk visner væk med tiden. Hun anbefaler bl.a. dialog om fremtiden og at opsøge aktiviteter, der giver energi.